Hvad er der galt med Johs. 3:16?

I såvel dette blad, Udfordringen, som i mange andre kristne medier og i kirken generelt, har der de sidste år været en udbredt diskussion omkring evangeliets budskab, formidling og erfaring.

Det er meget positivt med “grundforskning” af evangeliets indhold og budskab, så det til enhver tid skærpes, og ikke udvandes af tidsånden.
Soteriologien (læren om frelsen) er yderst vigtig at have på plads for kirken, men det bør aldrig være sådan, at evangeliet fremstilles så akademisk, filosofisk og indviklet, at det skræmmer ikke-troende såvel som den enkelte troende fra at tilegne sig det, endsige skabe frygt for ikke at kunne formidle det rigtigt til verden omkring os.

Så enkelt…

Jeg vil gerne slå til lyd for evangeliets enkelhed ved enkelt at minde om og understrege dets indhold ud fra de velkendte ord:

“Thi således elskede Gud verden!”
Hans evige kærlighed til sin skabning og nidkærhed efter genoprettelse, er stærkere end hans vrede over synden og lyst til dommen!

“At han gav sin enbårne søn”!
Hvis ikke mennesket havde værdi, endog i sin syndige, faldne tilstand, hvorfor skulle Gud så ofre det dyrebareste, nemlig sin egen søn? Ved Kristi stedfortrædende død, blev Guds dom over al verdens synd udsonet, idet Gud i Kristus forligte verden med sig selv.

“For at enhver som tror på ham ….”!
Enhver betyder enhver, og ikke “enhver af de udvalgte”. Og troen kommer gennem forkyndelsen af ordet og modtages, når mennesket åbner sit hjerte.

“Ikke skal fortabes, men have evigt liv”!
Gud vil ingen synders død, men at alle mennesker skal frelses. Fra syndefaldets første dag havde Gud en frelsesplan klar, med forsoning, nåde og genoprettelse som mål, herunder at besejre vores fjende nummer et, nemlig døden!

Du må fødes på ny

Nikodemus var en højt uddannet mand, der kom til Jesus – uden tvivl fordi han var betaget at Jesu lærdom.
Men han forstod ikke meget af det med at blive født på ny, og Jesus udviste ikke særlig stor pædagogisk nidkærhed for at forklare budskabet for ham, men gentog blot ordene “du må fødes af vand og ånd”!
Om Nikodemus så senere blev født på ny, kan vi ikke vide med sikkerhed, men han bevarede i hvert fald sin hengivenhed til Jesus, ved at ære ham ved gravlæggelsen (Johs. 19:39).

Tag imod som et barn

Så når Jesus siger: “Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget” (Matt. 18:3), så understreger han jo evangeliets umiddelbare tilgængelighed. Barnets enfoldige tro og tillid til Jesus er betingelse og grundlag for at opnå frelsen. Vi kender alle til det at være barn, og ved hvor enkelt, direkte og tillidsfuldt barnet rækker ud efter den kærlighed og det gode, der er tilgængelig.
“Barnets tro” er således normen for at alle mennesker kan inkluderes i frelsen: Børn, unge, gamle, handicappede, psykisk syge, raske, rige, kloge, dumme!
Man skal altså ikke være doktor i teologi, intellektuelt udrustet eller en filosofisk nørd for at kunne tilegne sig endsige formidle evangeliets enkle og stærke budskab.
Ej heller kræves der en dybere indsigt eller evne til at evaluere sin egen frelsesoplevelse, om den nu er gedigen nok.

Vestlig hindring

Forståelse, viden og kontrol er forøvrigt vesterlændinges (“grækernes”) store afgud, og den altoverskyggende hindring for evangeliets fremme i Europa.
Frelsen handler om at blive født på ny i sit hjerte, “thi derfra udspringer livet”, – og altså ikke om, hvor meget hovedet kan begribe og forklare!

Både barn og professor

Jo, evangeliet har den spændvidde, at selv et lille barn kan gribe og tro det, ligesom en teologiprofessor aldrig vil nå til ende med at udgrunde det.
De fleste af os befinder sig et eller andet sted på skalaen mellem barnets tro og så ekspertviden; men “alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn” (Johs. 1:12).
Så enkelt er det! – evangeliet er ikke raketvidenskab!

Søndagens tekst i Folkekirkens 2. tekstrække: Johs. 1, 35-51.

Teksten er gengivet fra Bibelen på Hverdagsdansk

Jesus møder sine første disciple

Dagen efter stod Johannes der igen sammen med to af sine disciple. 36 Da han så Jesus komme gående, sagde han: »Se! Det er Guds Lam!« 37 Da de to disciple hørte det, fulgte de efter Jesus. 38 Han lagde mærke til, at de fulgte efter ham, og vendte sig om mod dem. »Hvad vil I?« spurgte han. »Mester, hvor bor du?« 39 »Kom og se,« svarede han. Så gik de med ham hen til det sted, hvor han boede. Klokken var ca. 10 om formiddagen, og de blev hos ham resten af dagen. 40 En af de to mænd, som fulgte med Jesus, hed Andreas. Han var bror til Simon Peter. 41 Det første Andreas derefter gjorde, var at finde sin bror og sige til ham: »Vi har mødt Messias!« 42Og han tog ham med hen til Jesus. Jesus så Simon i øjnene og sagde: »Du er Simon, Johannes’ søn, men fra nu af skal du hedde Kefas.« (Det er det samme som Peter).
Jesus inviterer flere til at blive hans disciple
43-44 Næste dag besluttede Jesus at begynde rejsen tilbage til Galilæa. Han mødte da Filip, der var fra Betsajda ligesom Andreas og Peter, og han sagde til ham: »Kom med mig og bliv min discipel.« 45 Filip gik straks hen for at finde Natanael. »Vi har mødt Messias,« fortalte han, »ham som Moses og profeterne har skrevet om. Han hedder Jesus og er søn af en, der hedder Josef fra Nazaret.« 46 »Nazaret?« udbrød Natanael. »Kan noget godt komme fra Nazaret?« »Kom selv og se,« svarede Filip. 47 Da Jesus så Natanael komme, sagde han: »Dér kommer en israelit, som er helt igennem ærlig.« 48 »Hvor kender du mig fra?« spurgte Natanael. »Jeg så dig under figentræet, inden Filip kaldte på dig.« 49 »Mester, så må du være Guds Søn, Israels konge!« 50 »Tror du, bare fordi jeg sagde, at jeg så dig under figentræet? Du skal komme til at se større ting end det.« 51 Så fortsatte han: »Det siger jeg jer: I skal få lov at se himlen åben og engle bevæge sig op og ned mellem Gud og Menneskesønnen.«