Israelsk minister på privatbesøg i Jordan – med 7 bodyguards
Den israelske boligminister, Uri Ariel, og hans kone har været på et privatbesøg i Petra i Jordan, hvor de var ledsaget af syv sikkerhedsvagter – tre israelere og fire jordanere.
Ministeren tog til Jordan til trods for en advarsel fremsat af Det nationale Sikkerhedsråds “Mod-Terrorisme- Bureau” om “trusler og fjendtlighed mod Israel fra dele af den jordanske offentlighed”.
Denne advarsel får imidlertid ikke israelere fra i tusindvis at besøge Jordan, med Petra – den røde klippeby – som deres foretrukne bestemmelsessted.
Ariel informerede sit ministeriums sikkerhedschef om sit forehavende. Denne informerede derefter Shin Bet-sikkerhedstjenestens enhed for beskyttelse af fremtrædende personer. Shin Bet gik ind for et tæt sikkerheds-samarbejde med jordanerne med “massiv sikkerhedsforanstaltning” i form af et pansret køretøj på turen til og fra Petra.
Minister Ariel og hans kone befandt sig fem timer på jordansk område.