Seminar i Valby: Ladan sad i fængsel i Iran på grund af sin tro
Jeg fik fangedragt på, da jeg kom til fængslet. Der var hår på den. Den var egentlig til mænd. Det var forfærdeligt, og hårene fik mig til at føle mig afskyelig, fortæller Ladan. Hun holder seminar i Valby den 11. oktober om eftermiddagen.
Under seminaret vil Ladan fortælle om de kristnes situation i Mellemøsten og Iran netop nu, hvor Iran er på vej ind i konflikten med Islamisk Stat, der nu hærger Irak. Samtidig har hun et stærkt personligt vidnesbyrd:
– Gud mindede mig mirakuløst om vers fra Bibelen, som jeg ikke havde lært udenad, før jeg kom i fængsel – og de kom til mig, lige når jeg havde brug for dem, siger hun.
I forbindelse med seminaret kan man smage iransk mad og synge iransk lovsang. Tilmelding er nødvendig, senest den 9. oktober oplyser Netværkskirken Metropol og Dansk Europamission, som arrangerer seminaret.