Før journal over det du hører fra Gud

Nøglen viste sig at være logo’et for organisationen Intercessors International!
Nøglen viste sig at være logo’et for organisationen Intercessors International!

Ofte forstår vi ikke det, vi hører Gud sige til os. Måske sker det først langt senere. Derfor er det vigtigt at skrive alt ned fra starten.

Af Elizabeth Alves

Skriv det ned, som du hører Gud sige. Skriv også dine spørgsmål og følelser ned. Husk datoen. En skønne dag vil du nemlig forstå budskabet.

Herren gav mig de to stentavler, beskrevne med Guds finger, og på dem stod alle de ord, Herren havde talt til jer. (5 Mos. 9:10).

Vi finder igen og igen udtrykket ’Det står skrevet’ i Bibelen. Gud selv skrev De ti Bud. De skriftkloge havde en meget vigtig rolle på Bibelens tid, når det gjaldt at beskrive vigtige begivenheder og holde styr på tidligere skrifter og slægtsregistre.
Når vi begynder at høre Guds stemme, må vi også vænne os til at føre journal – vi skal regelmæssigt prøve at holde styr på vores personlige oplevelser, erfaringer osv.
Mange mennesker bryder sig ikke om at føre journal, men det er faktisk en af de vigtigste opgaver for en kristen. Det er svært i starten, før det bliver en vane, men det vil lønne sig rigt, for dem, der gør det.

Hvor skal jeg begynde?

En journal begynder altid med en dato. Som tiden går, vil du let glemme, hvornår visse ting skete. Her vil din journal hjælpe dig til at se mønstre, som har vist sig gennem forskellige omstændigheder i dit liv.
Når Gud giver dig noget, skal du skrive det ned. Beskriv indtryk og ord fra Bibelen, som du har fået under bøn. Ikke nødvendigvis hver dag – men ofte.

Guds hemmeligheder

Din journal behøver ikke at være særlig smart, men den skal være fortrolig. Ofte vil den indeholde detaljer, som kun angår dig og Gud.
En veninde sendte mig dette digt, som handler om hendes journal:
Jeg er træt og går til ro,
lukker mine øjne to.
Hvis jeg nu i nat skal dø
smid journalen i en sø!
Somme tider er det godt at dele visse afsnit med andre, men spørg Gud, før du gør det. Ind imellem vil Gud vise dig noget, som ikke skal deles med andre, det er bare noget, du skal bede for. Pas godt på Guds hemmeligheder!
En dag i 70’erne, da jeg bad min morgenbøn, viste Gud mig en bestemt person. Set forfra var manden hvid, men set bagfra var han grå. Jeg spurgte: ’Herre, hvad betyder det?’
Først fik jeg ikke noget svar. Derefter fik jeg ordet ’bedrag’. Jeg skrev ordet ned og ventede. Det næste, jeg hørte, var: ’Han vil opføre sig på den ene måde, når du ser ham, men han har slet ikke besluttet sig’. Til sidst så jeg ham vende sig, og han blev grå og sort. Herren sagde: ’På grund af alt det grå i denne mand, vil han efterhånden gå helt ind i bedraget. Pas på!’
Jeg skrev alt det ned, som Herren havde vist mig den morgen. Da det blev regnskabets time for denne mand, blev jeg klar over, at Gud havde forberedt mig på det og at det, jeg havde set, ikke bare var indbildning.

Hvorfor skrive journal?

Det er svært at stole på sin hukommelse, når det gælder alt det, man hører og opfatter – især hvis man ikke fuldt ud forstår, hvad Herren siger. Din journal er ikke til for hverken Gud eller andre mennesker – den er til for din skyld.
Herren fortæller dig måske ting, som kommer til at ske efter flere dage, måneder eller år. Hvor mange gange har du ikke sagt: ’Hvis bare jeg kunne huske’… eller ’Hvis bare jeg havde skrevet det ned’.
Hvis du skriver journal, vil det styrke din tro, når du bliver klar over, hvor meget du egentlig hører fra Herren. Især når det, du har skrevet ned, begynder at ske.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Hvordan skrive journal?

Man kan skrive journal på flere måder. Men din journal skal altid indeholde alle indtryk, uanset om det er bibelord eller et billede, som du modtager, mens du beder for en person eller en situation.
Du skal ikke bare skrive ned, hvad du har set og hørt, men også dine egne følelser og fortolkninger, når det sker. Når Gud så svarer, kan du sammenligne dine følelser eller indtryk med udfaldet.
Husk at skrive datoen, hver gang du skriver nyt i journalen.

Hvordan ser en journal ud?

Journaler behøver ikke at være dyre eller smarte. Nogle bruger et løsbladsystem eller en bog med spiral-ryg. Andre foretrækker en linieret bog fra boghandleren. Man kan også bruge computeren.
Prøv dig frem, indtil du finder ud af, hvad der fungerer bedst for dig. Det vigtigste er, at du får beskrevet din tid sammen med Herren.
Måske vil du opdele din journal i emner, der vedrører dig selv og din familie, kirken, arbejdet, venner, indtryk mm. Beder du for en bestemt ven eller et familiemedlem, kan du sætte et billede af ham eller hende øverst på siden og skrive dine bedemner nedenunder – efterfulgt af bønnesvar, når de kommer.

Pakkeleg med journaler

En kær veninde har et møde med Gud ved begyndelsen af hvert år, for at lære, hvem det er, hun skal bede for. Derefter sætter hun deres billeder ind i sin journal og beder Herren om et helt specifikt bibelord at bede for hver af dem. Hver eneste dag beder hun over billederne og skriver ned, hvilke indtryk eller bibelord Helligånden giver hende i årets løb.
Det er en stor velsignelse for min mand og jeg at vide, at vi er med i hendes journal.
Jeg har flere personlige bede-partnere, som jeg er tæt knyttet til. Vi har nu i årevis givet hinanden et bibelvers i julegave. Men i år valgte vi at udtrække navne og forpligtede os til at skrive en journal for den, hvis navn vi havde trukket. Sidst på året skal vi så udveksle journaler. Jeg elsker at være med i det!


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Billeder fra Gud
En lukket dør. Er den blevet lukket eller har den aldrig været åben? Bemærker især nøglehullet.  Hvorfor?
En lukket dør. Er den blevet lukket eller har den aldrig været åben? Bemærker især nøglehullet.
Hvorfor?

Gud taler ofte til mig gennem billeder. Selv om jeg ikke er særlig kunstnerisk, er jeg i stand til at skitsere de billeder, Herren giver mig. For eksempel den 18. april 1982, da jeg tegnede følgende…

Jeg så en dør, og den var lukket. Straks huskede jeg, at når Gud lukker en dør, kan intet menneske åbne den.
Derefter spurgte jeg: Var døren bare lukket eller har den aldrig været åben? Det vidste jeg ikke.
Jeg så også et pengeskab inden i et andet pengeskab.
Døren i det første pengeskab stod vidt åben. Døren i det andet pengeskab var lukket. Jeg bemærkede nøglehullerne, men så, at nøglen manglede.
Derefter så jeg mig selv gå ind i en lang korridor med mange døre på begge sider- Jeg tegnede en skitse af mig selv i korridoren.

Mange af dørene er åbne, men ikke alle. Jeg må gå hen til døren, før jeg kan se, hvad der er på den anden side. Jeg vidste, at jeg ikke ville finde ud af, hvad der var bag hver enkelt dør, indtil jeg nåede frem til den.

Herren talte ordene fra Åbenbaringsbogen 3:8 ind i mit sind:
Se, jeg har stillet dig foran en åbnet dør, som ingen kan lukke.
Jeg spurgte: Hvordan vil jeg vide, hvilken dør, jeg skal vælge? Straks kom et bibelvers i mine tanker:
Et menneske kan udtænke gode planer, men Herren afgør, hvad der sker med dem.(Ordspr. 16:9)
Jeg skrev det hele ned i detaljer og lagde Bibelen væk. Jeg overgav det til Gud.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Forklaret to år senere

Senere, da jeg underviste i Tyskland om at høre Guds stemme, kom en mand hen til mig. Idet han gav mig nogle skitser sagde han:
’Beth, jeg ser en dør foran dig, som tidligere har været lukket, men som nu er åben.’
(Datoen var 12. december 1984, altså to år senere).
Manden fortsatte: ’Jeg ser en pengeboks og der er en anden pengeboks inden i den, som er blevet åbnet.’ (Det var netop som den boks, jeg havde set).
’Inden i den er der et kort over Tyskland. Elizabeth, Gud har givet dig en nøgle til at åbne noget i hele mit land. Jeg så en stor nøgle og den så sådan ud:
Gud har lagt en stor nøgle i din hånd; den vil kunne åbne mange døre.
Jeg så også en stor korridor med mange åbne døre, men du vidste ikke, hvad der var bag døren, før du kom til den. Hvad Gud åbner, kan intet menneske lukke – Åb. 3:8.’

Forstod det ti år senere

Ti år senere, i 1994, underviste jeg i Sverige om at høre Guds stemme. Fordi jeg ikke havde en overhead-projektor, begyndte jeg at tegne det nøglehul, jeg havde modtaget i min skitse; det som senere blev bekræftet i Tyskland.
Pludselig var det som om Herren trak et gardin til side. Jeg fik en åbenbaring om, at denne nøgle faktisk er det, vi har som logo for vores arbejde i Intercessors International. Da jeg så på nøglehullet og derefter på vores logo, begyndte jeg at græde. Gud er trofast!’
Hvis jeg ikke havde tegnet billedet i min journal, ville jeg være gået glip af en stor mulighed for at se Herren vise, bekræfte og udføre sine planer for min fremtid. Det er en stor velsignelse at føre journal!

Lav en skitse

Når du modtager et billede i dit sinds teater, skal du tegne det! Det behøver ikke at være smart, bare noget, som kan hjælpe din hukommelse, når du genser det. Skriv ned, hvad eller hvem der er på skitsen, og hvad det måske betyder. Tiden kan være din fjende, når det gælder om at huske detaljer.
Kort efter at vi har modtaget et billede, vil fjenden prøve at forvirre os. Derfor skal vi nedskrive vore visioner. Når vi har gjort det, kan vi besejre fjendens taktik med et ’Det står skrevet’.
Jeg anbefaler, at man skriver de bibelord ned, som man modtager. Det er især vigtigt, hvis man er ny kristen. Det gør det lettere hurtigt at slå op, når du vil genfinde, hvad Herren sagde til dig – og det hjælper dig også til at lære Guds Ord udenad.
Det at skrive journal kan blive noget af det allermest værdifulde, du kan gøre for dig selv.
Hvis du gør det trofast i 21 dage, vil du allerede have etableret en god vane og det vil lønne sig helt enormt.