Helt usædvanlig film om længslen efter en bedre verden

Stedet er Schabbach, og vi er i 1842. En decideret udvandringsbølge fra det sted, hvor man ellers har haft sin slægt, sit liv og sin færden, er også kommet til dette lille stykke Tyskland.

Præsten maner til besindelse: man skal ikke tro, at Brasilien – som er emigranternes mål – er entydigt identisk med Paradis. Det daglige brød, som der bedes om i Fadervor, lader vente på sig – ikke alene her, men i store dele af Europa. Udvandringen har kronede dage.
Vi følger Jakob, der i missionærernes bøger finder vidnesbyrd om denne anden verden, et andet sted, som kan blive ’hjem’. Hans mor fortæller ham, at han altid har været lidt anderledes, og at det ikke bare var bøgerne. Måske er han billedet på den fortabte søn, der drager ud i verden? Faderen kalder ham en døgenigt på grund af de boglige interesser, og bedstemoderen advarer ham om at passe på med drømme, da de undertiden kan have det med at gå i opfyldelse.
Alt er værre end døden, lyder det fra en knarvorn, gammel mand i filmen. Men samtidig siges det, at den gode Gud gør alting til paradokser – en anden måde at gengive Prædikerens ord om, at alt har sin tid. Vejrbidte og nøjsomme er de, disse mennesker, der virkelig bærer deres liv – på trods af netop dets ubærlighed. Ja, alt har sin tid, og hver tid har sit hjem: det jordiske liv, det himmelske liv, som Brasilien må ses som en metafor for. Paradisforventningen er til stede overalt i filmen, her italesat af Jakob:
”Jeg har hørt om et hemmeligt land. Det gemmer sig midt i Amazonas urskov, og dets paradisiske glæder kan blive alle til del, som fri af begærlighed og af rent hjerte begiver sig ud på rejsen uden at glemme deres forpligtelser overfor deres forældre.”

Mange bibelske henvisninger

En fortælling om længsel – sådan lyder filmens selv-karakteristik. Det er længslen efter frihed (herunder trosfrihed), efter lighed, efter tilgivelse og forsoning. I det hele taget er der utrolig mange religiøse eller bibelske henvisninger i filmen – så mange faktisk, at man mindes den amerikanske instruktør (og tidligere katolik) Martin Scorseses ord om en anden rejse, han oprindeligt ønskede at foretage: nemlig præste-uddannelsen:
”Imidlertid gik det snart op for mig, at min virkelige beskæftigelse, mit virkelige kald skulle være filmens verden. Jeg ser ikke for alvor nogen konflikt mellem kirken og biografen, det hellige og det profane. Klart nok er der væsentlige forskelle, men jeg kan også se store ligheder mellem en kirke og et biografteater. Begge er steder, hvor folk kan mødes og dele en fælles erfaring. Jeg tror på en spiritualitet i film, selv hvis det ikke er én, der kan fortrænge troen.”
Der er en helt fænomenal ro over filmens fortællerytme. Instruktøren Edgar Reitz tager sig virkelig god tid – vidste man ikke bedre, kunne man sine steder tro, at filmen var gået i stå, eller man ville sige, at det grænsede til det meditative. Det er et tempo, man lige skal vænne sig lidt til – men belønning følger. Filmen åbner sig mere og mere hver gang, den ses.
Edgar Reitz har skrevet, instrueret og produceret ikke færre end 3 TV-serier og lige så mange spillefilm, der samlet kan ses som en genfortælling af Tysklands historie fra 1840’rnes udvandringsbølge til Murens fald i 1989. En enestående filmisk bedrift; små 60 timers spilletid er det blevet til.
Eminent instruktion. Fremragende skuespil-præstationer. Hverdag. Himmel-forventning. Det hele i én stor, flot, ganske u-kommerciel og helt igennem ambitiøs film. Europæisk film ovenikøbet. Hollywood har ikke levet forgæves, men konkurrencen er hård i vore dage.

Die andere Heimat
– En fortælling om længsel (2 DVD)
98 + 124 min.
Kirkebutik.dk-pris: 95 kr.