Nordkorea frigiver amerikanere

De amerikanske statsborgere Kenneth Bae og Matthew Todd Miller ankom til Washington den 8. november, efter at de overraskende blev frigivet fra nordkoreanske fængsler.
Højtstående amerikanske efterretningsfolk har været involveret i forhandlingerne om løsladelsen. Kenneth Bae blev idømt 15 års hårdt straffearbejde i 2012. Som kristen missionær blev han dømt for ’forbrydelser mod nationen’. Miller fik i april en dom på seks års straffearbejde for spionage.
En tredje amerikaner, Jeffrey Fowle, blev løsladt den 21. oktober efter have været fængslet siden maj i år. Hans forbrydelse var at have efterladt en bibel på et hotelværelse.
Bodil