Svar på kritik: Jeg er ikke ’christianofob’

Lisbeth Christoffersen
Professor, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet

Jeg vil gerne præcisere følgende:
Et af de spørgsmål, jeg stillede på høringen i Folketingets Udenrigsudvalg, var, hvorvidt det er forfulgte (herunder forfulgte kristne), der skal hjælpes, eller det er kristne – forfulgte såvel som ikke forfulgte – der skal hjælpes. Iben Tranholms blogindlæg på Udfordringens hjemmeside såvel som i avisen anfører om de første tre indlæg på høringen, at ’de kristne vil de ikke hjælpe – bare fordi de er kristne’, hvorefter denne position kaldes christianofobi. Når man sammenligner med Bodil Lantings referat fra høringen, vil man se, at jeg er blandt disse første tre indlæg.

Jeg har ikke på nogen måde gjort mig til talsmand for, at kristne ikke skulle hjælpes, blot fordi de var kristne. Hvis det var tilfældet, ville det anvendte begreb ’christianofob’ være relevant. Men Bahai’erne har i mindst ti år bedt det danske udenrigsministerium gribe ind over for den systematiske forfølgelse og udryddelse, de er udsat for. Yazidierne blev jaget sammen på et bjerg og nedslagtet. Skal de lades tilbage, når de hvide busser kører ind og henter de kristne? Det er mit spørgsmål til Udfordringens læsere, til Tranholm og Lanting såvel som til dem, der fastlægger dansk udenrigspolitik – og jeg vil meget have mig frabedt at blive kaldt christianofob for at stille dét spørgsmål.