Tramp ikke på svigermors tæppe!

Mange oplever knas i forholdet mellem svigermor og – datter. Men den rigtige tilgang og villighed til at vise nåde kan forebygge mange konflikter.

Omvendelse er et udtryk, som flittigt anvendes blandt kristne. Det er sjældent, at jeg selv benytter mig af så fromt et ord – da jeg synes, at meningen heraf ikke automatisk giver sig selv.

Førhen kunne det udtryk nærmest få mig til at føle mig bedrøvet og ligefrem blive ærgerlig over at høre det. Lige indtil jeg regnede ud, hvad den egentlige mening med udtrykket er:
Omvendelse – det overnaturlige øjeblik, hvor en stråle af lys kaster klarhed over et meget mørkt sted i mit indre – og det dermed pludselig fremstår klart for mig – hvordan jeg grundet egen ’dumhed’ i et bestemt område af mit liv faktisk forhindrer mig selv i at opnå fred og glæde.

Hovmod?

Den amerikanske forfatter Maya Angelou har fx været med til at kaste lys over min egen indstilling til min svigermor – hvilket hidtil nemlig var et meget mørkt sted i mit indre.
I en af sine bøger beretter Maya Angelou om et middagsselskab, som en velhavende veninde havde inviteret hende til – på en af hendes første rejser til Senegal.
Mens Maya gik rundt og udforskede det storslåede hus og betragtede de elegante gæster, bemærkede hun, at alle forsigtigt sørgede for at undgå at komme til at betræde et fantastisk smukt og dyrt tæppe, som lå lige midt på gulvet. Det var tydeligt, at tæppet ikke måtte blive beskidt. Maya fandt det helt uforståeligt, at sådan en genstand kunne synes vigtigere for værtinden end hendes gæsters velbefindende. Hun besluttede sig derfor til at opponere mod holdningen ved selv at betræde tæppet og vandre demonstrativt frem og tilbage. De gæster, som stod klynget sammen i små grupperinger langs væggen, smilede noget anstrengt. Maya smilede tilbage og var stolt af, at de andre – gennem hendes handling – således var blevet opmuntret til at forstå, at det faktisk er dén funktion, et tæppe også skal have. Herefter gik hun med hovedet højt atter ind blandt de andre gæster, hun havde gjort det helt rigtige.
Et par minutter senere kom der en tjener og fjernede tæppet ganske ubemærket og lydløst – for så efterfølgende bare at erstatte det med et ligeså eksklusivt og ekstravagant tæppe – på hvilket tallerkner, glas, vin, skåle med ris og kyllingekød således nu blev serveret. Ved et klap i hånden bad værtinden om gæsternes opmærksomhed, hvorefter hun glædestrålende kunne annoncere, at de nu ville indtage en traditionel middag fra Senegal på traditionel senegalesisk manér – alt sammen for at ære ”elskede søster Maya Angelou fra Amerika”. Derefter bad hun alle gæsterne om at tage plads rundt om tæppet.
Mayas ansigt havde nu antaget en dybrød farve grundet skam. Således havde hun lige før provokerende vadet rundt med sine beskidte hverdagssko på hvad der nu viste sig at være hendes generøse værtindes dug! Hun sluttede historien af med følgende ord: ”Man gør klogt i ikke at være for hurtig til at komme med ideer og forslag til forandring – på baggrund af egne erfaringer – til en kultur, som man slet ikke er bekendt med. Det ekstremt enkle er indbegrebet af det kultiverede.”

Min svigermors kultur

Lige da Craig og jeg stadig var nygifte, oplevede jeg i hans familie en kultur som var total fremmed for mig. Måden som man kommunikerede med hinanden på var anderledes, ligesom familiefesterne også var – og kærlighed og hengivenhed blev ligeledes udtrykt på anden vis end jeg var vant til. Det var bestemt ikke noget, jeg bare kunne acceptere. I min verden var ’anderledes’ ensbetydende med ’forkert’, og grundet den store forskel følte jeg mig personligt fornærmet.
Så på mere end en million mere eller mindre underbevidste måder forsøgte jeg at lave om på min svigerfamilie.
Jeg kom med forslag til nye traditioner, gav råd uden opfordring og kritiserede deres ægteskab og deres forhold til deres børn og børnebørn. Ja i realiteten kan man godt sige, at jeg med mine beskidte sko trampede rundt på min svigermors tæppe – den kostbare dug, som hun møjsommeligt havde gjort en stor indsats for at væve igennem årtier.
Det er virkelig trist, at jeg først ser tingene klart i bagklogskabens afslørende lys. Min modstand mod at acceptere deres familie som de var, må have såret min svigermor dybt. Men på meget værdig vis undlod hun at lade sig mærke med det og gav således både Craig og mig tid og plads til selv at mærke det. Hun blandede sig så at sige uden om – hvilket uundgåeligt må have været meget svært – og jeg håber, at jeg ikke kommer til at opleve det samme med min søn. Jeg håber, at min fremtidige svigerdatter er både mere klog og venlig, end jeg selv har været.
Det var svært for mig – som ung hustru og mor – at finde frem til et mønster, som ville passe til os som familie. Det krævede min fulde opmærksomhed at skulle ’lære at væve’ – jeg brugte tid og rum på at udvikle min egen rytme og stil. Måske måtte jeg forkaste det gamle mønster for at kunne udvikle mit eget design.
Ægte omvendelse er ikke let, og det kræver masser af tid. Men den ’lysstråle’, som jeg lige har beskrevet – den er værd at vente på. Og såfremt den er ægte, så vil den også bestå. Jeg takker Maya Angelou for, at hun førte mig til den omvendelse.

Vær nådig

Jeg er ikke god til at rådgive, især fordi jeg – næsten dagligt – mærker konsekvensen af, hvilken idiot jeg har været dagen før. Men jeg tror godt, at jeg kan tillade mig at sige følgende uden at stikke næsen alt for langt frem:
Svigermødre, glæd jer over at betragte jeres svigerdøtre, mens de lærer at væve. Hvis de laver fejl og springer tråde over, så lad dem selv erfare det, og fortæl dem ofte, hvor smukt det mønster, som de væver, er. Vær mere venlig end nødvendigt er, – kom med te eller kaffe og vær nådig.
Svigerdøtre, erkend skønheden i det tæppe, som jeres svigermødre har vævet på igennem et helt liv. Prøv at tænke på, at deres mønster er afprøvet og testet – altså er det ikke nødvendigt at komme med forslag til forbedringer. Vær mere venlig end umiddelbart nødvendigt, og overvej lige, at de har vævet på dette kunstværk gennem et helt liv – det er deres mesterværk – og det har de givet videre til jer, så i kan holde jer varme natten igennem. En dag vil I også give jeres mesterværk væk. Vær nådig.

Af Glennon Doyle Melton