Udsigt til sejr

Leder:

Netop nu foregår Udfordringens kampagne med Per Hyldgaard som taler i det sydlige Tchad. Og der er nogle ting, jeg har lært om modstand.

Vi ved fra de tidligere kampagner, at tusinder bliver fornyet i deres tro. Vi har set, hvordan efterhånden 175.000 har taget imod Jesus Kristus på Gospel Outreachs kampagner rundt om på jorden. Vi ved, at de kristne lokalt bliver meget opmuntrede, og at enheden blandt dem bliver bedre, når man står sammen om en kampagne. Guds rige bryder igennem på mange måder.

Men naturligvis er satan og hele hans hær af faldne engle og dæmoner imod. Og det er ikke blot noget, vi forestiller os. Vi har fået at vide, at der har været afholdt en samling af okkulte heksedoktorer forud for kampagnen. De har sikkert forbandet alt, hvad de kunne. Og vi har allerede oplevet en del sære hændelser. Men det gør os bare opmærksomme på, at der foregår en åndelig kamp, som vi må gå imod åndeligt med bøn. Vær selv med. Afstand betyder intet i den åndelige virkelighed.

Så kan der være problemer med myndighederne, men som regel er de meget positive. Det oplever vi også her. Det samme gælder folk på gaden.

Det største problem kommer faktisk ofte fra “vores egne”.
Når man går op imod mørket, bliver mange kristne nervøse. De vil helst leve ubemærket. De vil behage mennesker. Man opdager hvor meget af kirkelivet, der foregår i en osteklokke, og hvor udueligt det ofte er til at nå ud til de fortabte og tage vel imod mennesker udefra.

Så er der hele arsenalet af menneskelig synd og svaghed, som er et nyttigt redskab for mørkets magt. Præster og lederes jalousi og magtkampe ødelægger meget. Bagtalelse er lige noget, der passer i den ondes strategi. Mistro til andre kristne eller andre kirkeretninger får fanden til at klappe i sine hæslige klør. Men også dovenskab og uvillighed er nyttige redskaber, når man skal forhindre Guds rige i at bryde igennem. Folk, der siger et, men gør noget andet. Folk, der lover at tage sig af noget, men ikke får det gjort. Ligegyldighed og apati, når så meget står på spil.

Alt det og meget mere oplever man hver gang, man forsøger at bryde det ondes magt for at indtage nyt land eller genindtage et tabt område, som det er tilfældet i Europa.

Hvis vi vil nå danskerne med evangeliet igen, så det bliver levende og forandrer mennesker og samfund, så må vi regne med modstand – fra andre kristne. Ja, desværre. Men det bliver nødvendigt at stå sammen. Vi må se bort fra, at andre kristne gør det på deres måde. Vi må lade de teologiske og personlige kampe ligge til fordel for missionen.

Modstand hører med. Men det gælder om at genkende angrebene som det, de er, nemlig mørkets indirekte forsøg på at standse Lyset i at bryde igennem. Derfor gælder det om ikke at blive vred på det menneske, som angriber eller kritiserer eller som ikke gør det, de burde gøre, men at huske på Paulus ord om, at “den kamp, vi kæmper, er ikke imod mennesker, men imod åndsmagter”.
Til gengæld er der så udsigt til sejr! Også i Danmark.