Vinter over Israel så det forslår!

Efter en uge med varmt Middelhavs-vejr vågnede israelerne i dag op til at vinteren er over dem, så det forslår med styrtregn, lyn og torden, oversvømmede boliger og gader og veje.

Det regner fortsat med store trafikvanskeligheder til følge mange steder i landet.

Ayalon Highway’en ved Tel Aviv var delvis oversvømmet, hvilket medførte lukning mellem Kibbutz Galuyot og LaGuardia afkørslerne.

Storm, hagl og regn menes at ville forårsage, at floder nær Dødehavet vil gå over deres bredder. Vindstødene ventes at nå op på orkanstyrke.

I byen Bnei Brak reddede brandvæsnet fire personer ud af en bil, hvor vandet var nået til vinduerne. Også fra det sydlige Israel meldes om folk, der måtte reddes ud af vandtruede biler.

– Tordenen var så stærk, at vi følte, at jorden rystede, siger Eli Dagani fra Kiryat Bialik.

Temperaturen ventes at ville falde betydeligt i Jerusalem, Safed, Tel Aviv og Haifa i løbet af søndagen.