Det siger folk om julens hovedperson:
Jesus kom – lidt ligesom i tv-programmerne om de rige chefer, der besøger virksomheden – forklædt som en ufaglært medarbejder, siger sangeren Sir Cliff Richard.
– Hvis der nogensinde har været nogen, der med fuld ret kunne spille den store mand, da må det være Jesus. Som Guds Søn og den, der satte himmel og jord i bevægelse, kunne han have ”bombet” vores verden til at underkaste sig, slagen af rædsel.
Ligesom den fraværende ejer af en eller anden gigantisk arbejdsstyrke, kunne han være ankommet under trompetfanfarer og med et krav om den allerstørste respekt.
Men sådan er vores Gud ikke. Hans vej gik gennem en stald som fødested, han havde simple landarbejdere som forældre, tømrerhåndværk som fag og fiskere og skatteopkrævere som venner.
Han græd af medfølelse og skuffelse over menneskers hårdhjertethed, og han udmattede sig selv gennem tre år med konstant rejse- og missionsvirksomhed. Han klarede sig med det allermest nødvendige til at leve af, og da han døde, uden ejendele eller jord at efterlade sig, blev han spottet og spyttet på og kasseret som den ringeste af de ringe.
Det siger lidt om, hvor meget Jesus ydmygede sig selv; kun en ganske lille brøkdel af hans ydmygelse kræves af hans efterfølgere.
– En dag vil det blive anderledes. Så vil det være Jesus, Kongernes Konge, for hvem alle – og det vil sige alle, der nogensinde har levet – må bøje sig.
Fremstående, uselviske kristne, som har givet deres liv i tjenesten for andre, vil være blandt dem.
Det vil spotterne og kynikerne også, og de onde, der har valgt at tjene mørket fremfor lyset. – Og ”ved ikke’rne” vil også være der.
På den dag vil der ikke være nogen tvivl. Der vil være enstemmig hyldest.
”Jesus Kristus er Herre!” Tragisk, at denne opdagelse for nogle vil komme for sent.
Men Jesus var der altid for mig
Eva Marie Jørgensen, kendt fra DR K’s serie ’Mit hemmelige liv’, har altid troet på Jesus – både før, under og efter tiden i bevægelsen Evangelist:
– I dag har jeg nok en større forståelse for Guds grænseløse nåde end nogensinde før – og er blevet mindre optaget af min respons og alt det, jeg vil gøre for ham.
Det handler om ham – og hvad han har gjort og bliver ved med at gøre for os. Også når der ikke er noget som helst fint og kristent ved mit liv, forklarer Eva.
Hun ville gøre alt for Ham
Mother Teresa blev født 1910 i Skopje, Macedonien. Siden 1946 arbejdede hun blandt blinde, gamle, handicappede og spedalske i Indien. Hun modtog Nobelprisen i 1979.
– Det, som rige mennesker kan få for penge, prøver jeg at give de fattige ud af kærlighed.
Jeg ville ikke røre ved en spedalsk for 1.000 £ – men jeg gør det glad og gerne på grund af Guds kærlighed til os.
Narnias forfatter: Jesus var ikke bare en stor filosof
– Jeg vil gerne undgå, at nogen siger de dumme ting, som folk så tit har sagt om Jesus: ”Jeg vil gerne acceptere Jesus som en stor moral-lærer, men jeg kan ikke acceptere hans påstand om, at han skulle være Gud”.
Det er lige præcis det, vi ikke må sige, mener Lewis.
– En mand, som sagde de ting, Jesus sagde, ville ikke være en stor moral-lærer. Han ville enten være vanvittig – på linje med en mand, som sagde om sig selv, at han var et pocheret æg – eller han ville være djævelen fra helvede. Du må tage et valg. Enten var, og er, denne mand Guds Søn. Hvis ikke, er han vanvittig eller noget meget værre.
Du kan spærre ham inde som en galning; du kan spytte på ham og dræbe ham som en dæmon, eller du kan falde på knæ for ham og kalde ham Herre og Gud.
Men lad os ikke komme med det nedladende sludder om, at han skulle være en stor menneskelig lærer. Den mulighed gav han os ikke. Det var overhovedet ikke hans hensigt, sagde C.S. Lewis, som skrev fantasy-serien om landet Narnia. I bogen ’Løven, Heksen Og Garderobeskabet’ fortæller han i eventyrets form hvordan Jesus (i skikkelse af løven Aslan) valgte at dø for at redde mennesker.
Afrikas Moder Teresa: Jeg vil gøre alt det, han beder mig om
Dr. Heidi Baker kaldes for ”Afrikas Moder Teresa”, fordi hun har taget sig af 3.000 hjemløse børn i Mozambique.
Heidis drivkraft er – Jesus. Da hun var nedbrudt og syg af at hjælpe, fik hun et syn af Jesus, som dansede med de fattige børn på lossepladsen. Hun vil gøre hvad som helst, hun føler Jesus beder hende om, siger hun i bogen ”Mama Heidi – Afrikas Moder Teresa”.
Lis og Per: Det blev vores allerbedste år!
Sangerduoen fik et chok, da deres børn kom hjem og fortalte, at de ’var blevet kristne’.
– Og de mente åbenbart, at vi ikke var det, fortæller Lis og Per i bogen ’Vi er Lis og Per’.
…For at trøste sig selv tog Per en karamel. Men da han tyggede på den, knækkede han en tand – og så blev han for alvor vred.
Efter besøget hos tandlægen i Randers næste dag mødte han Eigil fra Frikirken. Han inviterede på kaffe, og Per takkede ja.
Hos Eigil genså Per folderen med Oles (sønnens, red.) vidnesbyrd og sagde, at han ikke mente, Ole var mere kristen, end han selv var. Og at folk i frikirken satte sig selv på den høje hest.
Eigil sad stille og lyttede. Derefter sagde han: Per, forskellen på dig og Ole er, at du tror, at du tror. Ole ved, at han tror.
Det satte tingene på plads for Per. Han følte sig bedre tilpas. Og da Eigil inviterede til et møde med en rockgruppe, der kaldte sig Spor 7 og en taler ved navn Jørgen Mortensen, der var næsten lige så morsom som Dirch Passer, var Per let at overtale. Også Lis ville gerne afsted.
Følte varme i kirken
Det blev en fantastisk aften. Både rockgruppen og Jørgen Mortensen gjorde dybt indtryk:
– Vi var skiftevis dybt alvorlige og snart efter helt opløst i en sund latter. Efter sangen kaldte Jørgen Mortensen alle, som ville sige ja til Jesus, op foran scenen, fortæller Lis og Per.
De valgte ikke at gå frem, men følte, at de var gået glip af noget. Begge havde oplevet en stærk varme i kroppen.
Herefter tog de med Eigil og hans kone hjem, hvor de fortalte om varmen, de havde mærket. Eigil sagde, at det var Helligånden, som havde rørt ved dem. Han fik også sagt til dem på en god måde, at de nok havde været bange for, hvad andre mennesker ville tænke om dem. Lis og Per besluttede nu hver for sig, at de ville tage imod Jesus næste gang, de fik chancen.
Da Frikirken næste gang inviterede til møde, var Lis og Per med. Dagen var den 6. maj 1989.
– Da vi kom til det punkt, hvor der blev spurgt, om der var nogen, der ville sige ja til Jesus, var vi de første, der havde hænderne oppe. Dette var noget, vi ikke ville gå glip af.
Da vi havde sagt ja til Jesus, var vi så glade. Vi kunne ikke lade være med at smile hele tiden, og alle kom og ønskede tillykke, fortæller Lis og Per.
Helbredt ved bøn
Endnu engang gik Lis og Per til møde i Frikirken. Pers arm gjorde meget ondt den aften, og han tænkte, at han burde være blevet hjemme. Men pludselig var der en mand, som sagde, at Jesus ville helbrede én med meget store smerter i venstre arm og skulder.
Jeg tror, at mit hjerte holdt op med at slå et par sekunder, men så afbrød Lis stilheden og sagde så højt, at alle kunne høre det: Det er dig, Per.
To personer lagde nu hænderne på Per. Han følte, at smerten gled ud af skulderen, ud af armen og fingrene og så var den væk. Per følte også, at der var endnu én, som stod bag ham og lagde hånden på ham. Der var dog ingen at se.
Men Pers arm har ikke fejlet noget siden, fortæller ægteparret i Iben Thranholms bog fra forlaget Prorex.
Macho-mand blev blødt op
Hollywoods Chuck Norris er kendt for kampsport, cirkelspark og macho-adfærd.
Men virkelighedens Chuck Norris har et blødt hjerte…
Skuespilleren Chuck Norris’ far var alkoholiker, og han voksede op alene hos sin mor. Hun elskede Jesus og fortalte altid sin søn: ’Gud har store planer med dig’.
Chuck gjorde karriere – men samtidig gled troen i baggrunden. Lige til han blev gift med Gena i 1998. Hun læste nemlig i Bibelen hver morgen og fik Chuck til at gøre det samme.
– Da jeg endelig fik begyndt, blev det en regulær rutine for os. Det er, som om Helligånden ramte mig og sagde, ’Chuck, det er på tide at komme hjem.’ Jeg var et varmt emne for Herren – og det er jeg stadig, fortæller Chuck Norris.
Efter have fået troen ville Chuck gerne gøre noget for andre. Derfor lancerede han Kickstart – et program, som lærer udsatte børn kampsport og gode værdier.
– Jeg tror, at Kickstart er en af Guds planer for mig og Gena, siger Norris.
Programmet har været i gang i 12 år, og vi har uddannet 40.000 børn. De fleste af dem er risiko-børn, som lever med bedsteforældre, tanter eller onkler eller har bandetilknytning.
De fleste af de børn, som har været i programmet, har nu taget en uddannelse og fået succes i livet.
Herren har ført mine skridt nu i de sidste ti år. Og jeg håber, at du vil lade ham føre dine skridt, for hvis du gør det, kan du ikke gå forkert – det lover jeg dig, slutter Chuck Norris.
Tv-journalisten Paula Larrain:
Jesus er jo verdens allerbedste nyhed
– Det kristne budskab er den ultimative gode historie. Netop derfor giver den rum for så meget skepsis. Det er jo helt vanvittigt i almindelige menneskers øjne, at en mand kalder sig Guds søn, bliver korsfæstet og opstår igen, erkender den kendte tv-vært Paula Larrain.
Den tidligere studievært på DR Nyheder gjorde oprør mod kristendommen som ung. Men i dag er hun selv troende og aktiv i et menighedsråd. Og hun gør op med myten om de tomme kirker:
– Problemet opstår, når journalister ikke gør deres arbejde ordentligt. De historier er jo skrevet af folk, som ikke selv kommer der. Mange kirker bugner og har flere besøgende end tidligere. Flere og flere lader deres børn døbe og bruger højtiden til store fester for både familie og venner. Og flere unge lader sig konfirmere end tidligere.
Her er det vigtigt, at kirken tager til genmæle – mest ved at vise kirker, som bugner af mennesker eller korrigere fakta. Gennem mit menighedsrådsarbejde har jeg oplevet de mange gode aktiviteter, der foregår rundt omkring i kirkerne. Jeg er meget til kernen i kristendom og kirke.
Jeg har selv en tyrkertro på, at de, der har meldt sig ud af kirken, vil komme tilbage senere i livet, når de har tænkt sig om, sagde Paula Larrain tidligere i et interview i Udfordringen.