En uventet gave

Kloakseparering. Hvis du stadig er i gang med at stave dig igennem det ord, er du heldig. Det tyder på, at du enten bor i en nyere villa, i en meget fremsynet kommune – eller bare ikke i eget hus.

For de uindviede vil jeg kort ridse scenariet op. I de fleste kommuner skal spildevand og regnvand adskilles i kloaksystemet. Det burde blandt andet kunne gøre kloakkerne mere fleksible i tilfælde af skybrud – og så er det også mere miljøbevarende. Kommunerne betaler for nedlægningen i vejene, og så skal hver enkelt husstand betale for koblingen til sit eget system. Her kan prisen typisk variere fra omkring 10.000 til mere end 100.000. Og der er ingen vej udenom. Man skal bare gøre det.
Vi ligger i den heldige ende af skalaen. Vi endte med en aftale på knap 20.000. Vel at mærke 20.000 kr., som vi ikke har. Og vores lille økonomisk halvpressede børnefamilie vil selvfølgelig helt vildt gerne putte de 20.000 kr., som vi ikke har, i et projekt, som på ingen måde gør nogen forskel i vores hverdag.
For mig kan det med at stole på Gud være lettest på det rent teoretiske område. Eller hvis jeg gør det godt som kristen, er det nemmere at tro på, at Gud vil ”lønne” mig for det.
Men det gør jeg desværre ikke for tiden. Jeg elsker Gud og ønsker at følge ham, men mit liv lever ikke rigtigt op til mine hensigter. Derfor havde jeg måske nok bedt Gud om penge til at klare vores økonomiske udfordringer, men min forventning om, at han ville gøre det, lå helt ærligt på et meget lille sted.
Tirsdag morgen var der halvanden uge, til vores kloakmand gik i gang, da arbejdslederen for kommunens del af nedgravningen kom ind i mit køkken.
– Vi har lavet en fejl, så vi har ramt jeres kloakrør og bliver nødt til at grave en del i jeres indkørsel. Som kompensation vil vi gerne lave jeres kloakarbejde uden beregning.
Jeg er stadig målløs.
”Gud … kan gøre meget mere, end vi beder om eller forstår.” står der i Efeserbrevet 3, 20 i Ny Testamente.