Gods and Kings – hvem styrer?

Slavedrengen Moses vokser op som prins i Egypten – for senere at kæmpe mod sin ’bror’ for at få slaverne frigivet.

Den nye storfilm om udfrielsen fra Egypten har premiere i juleugen.

”Vand til blod og frøers mængde, myg dernæst Egypten trængte. Kvægpest, kopper, bylders nød, hagl, græshopper, mørke, død” lyder det gamle huskevers. Alle plagerne er med i Ridley Scotts nye storfilm om Moses og udfrielsen af 600.000 hebraiske slaver fra Egypten.

I Ridley Scotts film møder vi den unge Moses (Christian Bale), som sammen med faraos søn Ramses (Joel Edgerton) kæmper mod hititterne. Moses klarer sig bedst – og scenen er sat for søskende-jalousi og dødsensfarlig rivalisering.
Moses må senere flygte langt ud i ørkenen, hvor han lever som fårehyrde og stifter familie. Men han er allerede fra fødslen blevet udvalgt til at redde sit eget folk, der lider under hårdt tvangsarbejde i Egypten.
I den bibelske beretning – og i den gamle film ’De Ti Bud’ af Cecil DeMille – kalder Gud en dag på Moses ved en brændende tornebusk. Gud befaler den tidligere prins at hjælpe sine landsmænd. Han skal gå tilbage til det hof, han flygtede fra – for at få farao til at frigive de hebraiske slaver.
I Ridley Scotts film får Moses sit kald på en noget anderledes måde. Men resultatet er det samme: Han skal gå tilbage til Egypten for at redde sit folk.

Babyen i sivkurven

Filmen går ikke kronologisk frem. Men på et tidspunkt løftes sløret for Moses’ dramatiske start på livet:
Af frygt for at slavefolket skal vokse sig for stort og dermed true de egyptiske magthavere befaler farao, at alle nyfødte hebraiske drengebørn skal slås ihjel. Men Moses’ forældre lægger ham ud i Nilen i en sivkurv, hvorpå han bliver fundet af faraos datter og opfostret ved hoffet.
Imens lider slaverne under stadig værre mishandlinger. De råber til Abrahams, Isaks og Jakobs Gud om hjælp. Og han griber så ind ved at sende Moses fra ørkenen tilbage til det hof, som han flygtede fra.

De ti plager

Den bibelske beretning i 2. Mosebog beskriver, hvordan farao Ramses gør sit hjerte hårdt. Ligesom det bibelske forbillede vil filmens Ramses absolut ikke af med sine lukrative slaver. Især ikke midt i de enorme byggeprojekter i byerne Pitom og Ramses.
Farao Ramses anerkender ikke andre guder end sig selv. Det fremgår da også allerede af titlen, at filmen handler om ’guder og konger’. Derfor må det uundgåeligt komme til en styrkeprøve, så det bliver afgjort, hvem der virkelig bestemmer.
Moses advarer – men farao gør sit hjerte hårdt. Så begynder plagerne. I den bibelske beretning læser vi, at Nilens vand blev til blod. Vi hører ikke noget om, hvordan det sker. Men Ridley Scott har en naturlig forklaring i form af en masse blodtørstige krokodiller og hajer.
Naturkatastroferne står i kø, og den afsluttende dom over farao og hans hær er da også en regulær tsunami i den nye film.

Hårdhjertet Ramses

Gods and Kings tegner et billede af Ramses som en selvoptaget despot, der ikke bekymrer sig om andet end sin egen ære og den allernærmeste familie. Mens Nilen er fuld af blod og rådne fisk, spørger han bare: ’Hvor lang tid vil det tage at rense den?’
Som sådan svarer Ramses-karakteren ganske godt til den bibelske original.
Moses derimod fremstår mere blød i filmen end i Bibelen. Han går i rette med Gud, da de voldsomme plager rammer egypterne. Når det gælder ærefrygt for Gud, er vi således langt fra DeMille’s Moses-film.
Der er også stor forskel, når det gælder teknikken. Ridley Scott benytter de nyeste visuelle effekter og 3D-teknikker. Fremstillingen af Gods and Kings har da også kostet 200 millioner dollars.

Hvem styrer?

– Vær ikke bange. Gud er med os, råber Moses, idet de undslupne slaver må stoppe foran Det røde Hav, mens den fremstormende egypterhær med soldater på stridsvogne nærmer sig bagfra.
Det ender da også med undergang for egypterne. Den selvudråbte ’egyptiske gud’ bliver besejret af slavefolkets Jahve.
I den bibelske beretning leder Moses herefter folket ud i ørkenen til Sinaj Bjerg. Her forlader han folket og går op på bjerget, hvor Gud giver ham De Ti Bud. I mellemtiden har folket forlængst opgivet at få Moses at se igen. Derfor fremstiller de den berygtede ’guldkalv’ og tilbeder den som ’den gud, der førte os ud af Egypten’.
Man kan læse hele beretningen om Moses og udvandringen fra Egypten i Anden Mosebog.