Skywalk-gudstjeneste for unge i Skt. Mortens Kirke
Ungdomskirken Skywalk, som hører under Den Ev. Frikirke, holder fredag den 5. december ungdomsgudstjeneste i Skt. Mortens Kirke, Randers.
Gudstjenesten starter klokken 20, men der vil være mulighed for at få en kop kakao fra klokken 19, fortæller Jakob Ovesen. Han forventer 140-200 til arrangementet, hvor et kor vil synge julesange – og ungdomspræst Jesper Jeppesen præsenterer en moderne version af juleevangeliet. Der vil blive en stille atmosfære i den flotte kirke, med et twist af moderne instrumenter og sang, lover Jakob Ovesen.