70 år efter Auschwitz

Den 27. januar var det 70 år siden, at kz-lejren Auschwitz blev befriet, og tv sender timelange udsendelser om Holocaust. Men hvordan kunne folk gøre andre så meget ondt?

I udsendelsen ’Shoa’ (hebr. betegnelse for holocaust) søndag den 25. kunne man se rystende interviews med øjenvidner. Der var overlevende jøder, som foran døren til gaskammeret var blevet udvalgt til tvangsarbejde. De beskrev chokket og rædslen ved at skulle fjerne bunker af tøj, sko – og døde mennesker.
Der var lokoføreren, som fortalte om skrigene fra de overfyldte godsvogne. Togfolkene måtte drikke sig fulde for at holde arbejdet ud – og nazisterne forsynede dem med alkohol til netop det formål. Der var landmænd omkring dødslejren, som fik forbud mod at se derind, og lokale, som fortalte, at fangevogterne hindrede dem i at give vand til de tørstende i togvognene.
En anonym, fængslet nazist bedyrede, at han var blevet lokket ind i arbejdet under falske forudsætninger. Men polakkerne havde jublet, da jøderne blev ført bort.
Propagandamaskinen havde gjort sit arbejde. En del af befolkningen var blevet syndebukke for flertallets fattigdom og nød. Budskabet blev fremført så tit og på så mange måder, at det til sidst blev opfattet som sandhed. Vi så det også under de frygtelige borgerkrige i Rwanda og i Bosnien i 90’erne. Det betød ikke noget, at folk havde boet fredeligt sammen og i vid udstrækning havde giftet sig på tværs af stammeskel. Propagandaen havde gjort sin uhyggelige virkning. Det samme sker i dag i verdens brændpunkter.
I denne avis kan man i anledning af Auschwitz-dagen læse flere artikler med Anden Verdenskrig som tema.
Men netop i disse uger, mens vi alle har travlt med at hylde ytringsfriheden, er der stadig folk – også i den vestlige verden, som bliver lagt for had. Nogle meninger skal åbenbart bare bekæmpes. Tankevækkende, at de mest forhadte meninger tilhører kristne, der fremhæver bibelske principper. Det oplevede abortmodstanderne i hetzen mod korsmarken ved Hedensted. Og den 20-årige Mikael Brorson fik det for nylig at føle efter et indlæg mod fri abort i Politiken. ”Jeg er blevet kaldt ’kvindehader’ og opfordret til at ’krybe tilbage i mit middelalderhul’. Aldrig har jeg fået så mange svinske mails”, fortæller han i flere lokalaviser. Det samme oplever homofile, som på grund af deres tro ønsker at leve i et traditionelt ægteskab. Og helt galt går det, hvis de som McKrae Game på side 10 prøver at hjælpe andre til at gøre det samme.
Propagandamaskinen kører stadig. Men bag den står tidsånden eller ’denne verdens fyrste’. Lad os bede om at kunne se det klart – og sige fra i de kampe, Gud vil, vi skal kæmpe.