Den oplevelse forandrede mit liv

Film- og stuntmanden Lasse Spang Olsen har prøvet næsten alt – selv at lade sig korsfæste. Men én oplevelse har forandret hans liv. Det var, da Hans Berntsen under en tv-optagelse bad for hans ben – og det voksede ud, fortæller han i Mission Danmarks blad. 

– For nogen tid siden besøgte jeg – i forbindelse med optagelserne til en DR-produktion om alternativ behandling – et forbønsmøde i København, fortæller Lasse Spang Olsen.

– Jeg havde tidligere hørt om Hans Berntsens møder og været i telefonisk kontakt med en rund og behagelig nordjysk dialekt, som tilhørte Hans Berntsen, og – som det skulle vise sig, – også var i stand til at indlede mødet på en humoristisk og indlevende facon, fortæller Lasse Spang Olsen. – Til min store overraskelse indeholdt den slet ikke den ”blinde religiøsitet”, der kan virke naiv og nærmest skræmmende for en ikke troende som mig, skriver Lasse Spang Olsen om sit indtryk fra mødet, der foregik i Københavns Kristne Kulturcenter.

– Tværtimod snakkede Hans afslappet om ganske almindelige ting, som ganske vist i bund og grund indeholdt en vis form for kontakt med Jesus og Gud – men på en måde, der tillod alle at være med, på dén måde man nu selv havde det godt med.

’Jeg er jo ikke religiøs’

– Det var dér, det gik op for mig, at det at være troende ikke nødvendigvis kræver en fuld diktering og efterlevelse af Bibelen i bogstavelig forstand; men at der er mere abstrakte og fornuftige måder at have sin tro på, og at man selv kan definere, hvad ens eget forhold til Gud og Jesus skal være. Jeg var ikke – og er vel stadig ikke – religiøs i nogen forstand. Men jeg er meget åben for tanken og især for den nytte, man kan have af troen; og det var da også i den henseende, jeg befandt mig på mødet.

Forskere: Forbøn virker

– To forskere på Aarhus Universitet havde netop påvist, at forbøn faktisk beviseligt kan kurere visse sygdomme – og at troen bogstaveligt kan flytte – om ikke bjerge – så smerter osv. Og jeg må sige, at det, jeg skulle opleve på det her møde, var vældig inspirerende. De fleste, der læser det her, har sikkert selv oplevet lignende møder; men jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at sådan noget fandtes i virkeligheden – og da slet ikke i København NV. Jeg havde rig lejlighed til at interviewe adskillige af de mennesker, der var på mødet – og som senere fik en tanke med på vejen fra Hans og Jesus – og derefter gik derfra befriet for de skavanker, de nu var kommet derhen med.

Var det bare placebo?

– Min sunde fornuft siger mig naturligvis, at dén helbredelse, der måtte ske i dette forum, må være baseret på placebo, altså indbildt behandling, som ved ens egen tankekraft narrer hjernen til at bypasse sygdomssignaler fra kroppen. Placebo er et udbredt fænomen og noget vi i den film, jeg var til mødet for at optage, havde beskæftiget os meget med.
Der er ikke noget galt med placebo-behandlinger. 75% af dem, der får hjælp af en ganske almindelig hovedpinepille, får faktisk ingen glæde af de stoffer, der er i pillen, da det kun er 25% af os alle sammen, de virker på – men stort set alle får alligevel fjernet hovedpinen af sådan en pille. Hypnose, akupunktur, healing og helbredende virkninger er med sikkerhed delvis baseret på hjernens egen evne til at sætte behandling i gang i kroppen; så det er en oplagt tanke, at også forbøn er en faktor, der sætter gang i vores egen evne til at helbrede os selv – fordi vi TROR, det virker.

Men jeg troede jo ikke på det…

– Men nu er der jo det ved det, at jeg jo ikke tror, det virker at bede Jesus om hjælp. Eller det TROEDE jeg i hvert fald ikke, så placebo ville i givet fald IKKE sætte gang i nogen virkning ved Hans’ (eller Jesu) behandling. Men naturligvis skulle jeg da også prøve at blive bedt for – og jeg må sige, at det er en af de mest underlige ting, jeg har oplevet. Det kendte ”ben-forlænger-trick” havde jeg jo stået og filmet i et stykke tid, og det er en oplagt tanke, at enten den, der bliver bedt for, eller forbøn-prædikanten – er den, der hiver eller skubber benet ud.

Jeg mærkede en kraft

– Jeg gik til opgaven med en vis skepsis og var derfor ikke indstillet på at skubbe mit ben nogen steder hen – og jeg ville tydeligt kunne mærke, hvis Hans trak i mit ben. – Så var det med meget stor undren, at jeg pludselig mærkede en indre kraft, der ligesom skubbede mit ben ud i længden. Der var ingen, der trak i det – og det var helt sikkert ikke mig, der skubbede det. Jeg kender ikke Jesus særlig godt – selvom jeg måske har snakket med ham, eller en anden tilsvarende, da jeg blev korsfæstet i Påsken – men at sige, at jeg og Jesus ikke sådan er i daglig kontakt, er i hvert fald ikke nogen underdrivelse. Så da ”nogen” pludselig gjorde mit helt eget ben længere, må jeg sige, at jeg blev overrasket. Det var i ordets bedste betydning: forunderligt. Dén oplevelse har forandret mit liv.

På vej til tro…

– Det kan godt være, at det lyder naivt og forenklet – og det er det nok også. Men det tidspunkt, jeg oplevede det her forbønsmøde, faldt samtidig med, at jeg havde nogle andre oplevelser med – hvad en troende nok ville kalde Gud, eller Jesus – og jeg må sige, at dén tid i mit liv drastisk ændrede mit forhold til det at tro. Jeg vil stadig ikke kalde mig religiøs eller troende på nogen måde. Dertil er jeg ikke modig nok endnu. Men jeg tror. Jeg tror helt sikkert og har faktisk også haft meget glæde af en samtale eller to med det, I nok kalder Jesus, som jeg indtil videre vil tillade mig ikke at kalde noget navn – ikke før jeg kender ham, eller det, lidt bedre. Men næste gang jeg dør – så ved jeg, hvem jeg skal tale med – og måske bliver jeg en dag så modig, at vi kan snakke lidt sammen inden da…, slutter Lasse Spang Olsen sin personlige beretning i Hans Berntsen nyhedsblad.

Hans Berntsens hjemmeside er: www.missiondanmark.dk

Nyt tv-program om forbønnens helbredende kraft

På søndag den 11. januar deltager DR med Lasse Spang Olsen i et forbønsmøde i Pinsekirken i Vejle. Ligeledes deltager 2 forskere, som taler med de syge både før og efter forbønnen.
Lasse Spang Olsen skriver: – Jeg synes også, det kunne være vældig interessant at gentage et eksperiment, de lavede i Aarhus forrige år, hvor de havde nogle personer i en MR-scanner, imens der blev bedt for dem. Det viste med al tydelighed, at der skete en masse i hjernen på dem der blev bedt for – når en RIGTIG prædikant gik i forbøn for dem. Men ikke når en ”almindelig” person læste den samme bøn. Og sjovt nok var det ikke kun de troende, der oplevede en betydelig virkning. Også ikke-troende forsøgspersoner mærkede virkning af forbønnen.
Efter mødet i Vejle gennemfører vi dette forsøg på Aalborg Universitetshospital, fortæller Lasse Spang Olsen.