Desperate kristne vil væk fra Irak

– Skal vi blive her, indtil blodet fra den sidste kristne er udgydt? spørger en irakisk præst på vegne af de mange fordrevne kristne, der nu har mistet troen på en fremtid i Irak.

Mens vinteren nærmer sig, og opholdet i telte og andre midlertidige boliger trækker ud, tror stadig færre af flygtningene på en fremtid i Irak, skriver Åbne Døre. De fordrevne er rystede over, at folk i udlandet siger, at Mellemøsten ikke må rømmes for kristne. – Er de bekymrede for Mellemøsten eller for de kristne? Skal vi blive her, indtil blodet fra den sidste kristne er udgydt? spørger ’pastor Douglas’. Rundt om hans kirke i Ankawa, en forstad til Erbil, har omkring 135 kristne familier, der er flygtet for IS’ terror, søgt tilflugt i telte. I centrum af Erbil danner de øverste etager i et stort indkøbscenter nu hjem for omkring 350 internt fordrevne familier. – Der er kun én hurtig løsning: Få os ud herfra! siger ’Rajih’, der præsenterer sig selv som talsmand for familierne. Flygtningene har ikke råd til at leje bedre huse, da de alle er arbejdsløse. De kan ikke få arbejde, fordi de ikke kan tale kurdisk, og børnene bliver ikke optaget i de kurdiske skoler. – Jeg var stærkt motiveret for at tjene penge og levede borte fra Gud. Nu forstår jeg, at troen skal føres ud i praksis”, siger Rajih og minder om Jesu ord: ’Jeg var sulten og I gav mig noget at spise’”. Douglas kan kun se én udvej: ”Verden burde åbne grænserne for at få os ud af landet”, siger han. I mellemtiden prøver han at holde humøret oppe hos børnene: – Forleden afholdt vi talent-shows med titlerne ’Skt. Elias Kirke Got Talent’ og ’The Voice of Skt. Elias Kirke’, fortæller han med et smil på læben.

(De fleste navne i artiklen er pseudonymer af sikkerhedsmæssige årsager.)