Det er en turbulent tid

Kære Orla Lindskov

Jeg skriver dette brev til dig, fordi jeg er blevet syg. Jeg er en mand i halvtredserne, og jeg er altid kommet i en menighed. Jeg har således altid været kristeligt interesseret. Måske ikke helt så ivrig som min kone. Men alligevel.
Jeg føler virkeligt, at jeg går igennem en turbulent tid lige nu. Jeg er langvarigt sygemeldt og aner ikke, hvad fremtiden kommer til at bringe. Hvorfor kommer dette til mig nu? Jeg har aldrig begået grove synder i min ungdom. Jeg synes selv, at jeg kan være mit liv bekendt. Så jeg forstår ikke, hvorfor jeg nu næsten skal føle, at jeg er faldet ud af nåden. En af mine venner, der er en ivrig kristen ligesom min kone, har bedt for mig om helbredelse; men også om, at jeg må blive født på ny. Dette forstår jeg ikke helt, hvorfor han gjorde. Han sagde, at han bad for min sjæls genfødsel. Han skelnede mellem at være født kun en gang, så at blive født anden gang med en åndelig fødsel ligesom Nikodemus. Jeg har ikke rigtig forståelse af det. Men min ven mente det i hvert fald godt.
Jeg blev ikke helbredt ved hans forbøn. Jeg fik det næsten værre legemligt. Men også rent psykisk har jeg fået det elendigt. Jeg pines virkelig i min sjæl, som min ven nok ville udtrykke det, hvis han vidste, hvordan jeg har det. Jeg føler sandeligt, at noget ondt er gået til angreb på mig. Jeg føler mig anklaget for at have levet et helt forkert liv. Måske uden kærlighed.
Jeg vil driste mig til at bede om din forbøn nu her i min nød, og min kone siger, at jeg også skal bede dig om en salvedug. Sådan en har hun selv tidligere fået hjælp af.
Kan du, Orla Lindskov, måske sige mig lidt om, hvad det er der foregår?

Venlig hilsen
En forvirret mand.

Kære forvirrede mand

Jeg vil starte med dit spørgsmål om, hvorfor sygdom og turbulens kommer til dig lige nu. Faktum er, at vi mennesker altid rummer muligheden for at kunne blive syge. Den kedelige mulighed arvede vi fra Adam og Eva, da de ved Syndefaldet førte synd, sygdom, sorg og smerte ind over menneskeslægten. Det var ikke Guds plan for menneskene dengang. Det er heller ikke Guds plan for os mennesker i dag, at vi skal være syge og have det elendigt. Det er derfor ikke Gud, der har gjort det sådan, at du nu er langtids-sygemeldt. Derimod er jeg overbevist om, at Gud prøver at få noget godt og positivt ud af din sygdoms-periode.
Jeg vil, så godt som jeg nu kan, prøve at sige lidt om, hvad jeg tror, der foregår med dig og i dig: Din ven taler om din sjæls genfødsel. Jeg kalder det ”den ny fødsel”. Denne fødsel står beskrevet i Bibelen i forbindelse med Nikodemus. Du skal virkelig være taknemmelig for den hjælp, din ven prøver at give dig gennem sin forbøn. Også selvom du lige nu føler, at du faktisk har fået det værre.
Den ny fødsel er en forvandling af vores personlighed, som finder sted ved Helligåndens indgreb i vores liv.  Den ny fødsel er faktisk Gud, der udvælger os til at leve for ham. Nogle forstår ikke nødvendigheden af, som kristne, at blive født på ny. Nogle er nok også bange for det.
De tror ikke på, især hvis de er kristeligt indstillede ligesom dig, at der skulle være en hindring i dem for at være i Guds bestemmelse. Nogle mener, at de er, som de skal være. Men det man så reelt udtrykker, er faktisk, at man ikke vover at lade Gud forandre ens personlighed og ens indre. Der er nok i alt det, du går igennem nu, et kald til at blive født på ny. Det tror jeg. Gud ønsker, at du skal overgive det liv, han har givet dig, helt til ham. Din ven bad for det, han kalder din sjæls genfødsel. Og nu har du fået det slemt. Til det vil jeg sige, at det at blive født på ny, godt kan være forbundet med smerte. Du skriver jo, at du har det værre nu end før forbønnen. Jeg tror, at den store læge, Jesus Kristus, er i gang med at helbrede dit indre, ja, hele dit liv. Det kan godt gøre ondt.
Mange troede, at deres liv og person havde fundet sit leje for resten af deres levetid. Men så kommer Gud og forstyrrer de gamle vaner for at omdanne os til noget helt nyt. Men smerten bliver senere omdannet til glæde. Det er nemlig sådan, at når mennesker bliver født på ny, så opdager de, at Guds lægende hånd er i arbejde med at uddrive det af deres personlighed, der er fremmed for Guds kærlighed. Mens den nye fødsels-proces finder sted, for det kan godt tage lidt tid, så kan alt se mørkt og håbløst ud. Men det, der sker, er, at vi vandrer fremad, skridt for skridt ledet af Guds trofaste hånd. Den slipper os aldrig. Forvandlede i vores hjerter og med øjne, der er født på ny, ser vi på verden og på vores med-mennesker, som vi aldrig har set dem før.
Sorgen og smerten bliver vendt til glæde. Sådan tror jeg også, det kommer til at foregå med dig. Lad dig derfor ikke skræmme af den turbulens, du står i lige nu. Noget godt er på vej til dit liv.
Jeg vil bede meget for dig nu, mens du er undervejs, og jeg vil også sende dig den salvedug, som du ønsker.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov.