Fremragende bog om Luther

Den tyske historieprofessor Heinz Schilling har skrevet biografien om reformatoren, der var en rebel i en oprørstid – et værk, der får lutter lovord.

2017 næmer sig så småt; det er 500 år siden, at en indtil da ret ukendt munk i frustration over afladshandelen slog berømmelige 95 teser op på slotskirkedøren i Wittenberg; navnet var Martin Luther, og han gjorde verden til en anden. Et kirkehistorisk vendepunkt, der ikke har set sit lige siden. Derfor kommer jubilæet heller ikke til at gå stille af sig.

Luther repræsenterede dog ikke som den eneste nye vinde i kirken. Generelt befandt man sig i en opbrudstid; fx var de store opdagelsesrejser ikke kun et spørgsmål om markedsudvidelser, men også om at udbrede kendskabet til den kristne lære og frelse. – I Spanien blev det et vendepunkt, at maurerne i 1492 blev fordrevet fra Granada, og landet dermed igen kunne erklære sig under kristent herredømme.
Der ligger en helt egen ironi i dato-sammenfaldet: 11. november, Luthers fødselsdag, var samtidig navnedag for en katolsk helgen, Martin af Tours, der i 371 blev udnævnt til biskop i Tours. Legenden vil vide, at han for at unddrage sig udnævnelsen (der bød hans ydmyghed imod) forsøgte at gemme sig, men forrådtes af gæssenes skræppen; efter ham opkaldtes den lille nyfødte.

Imponerende og engageret

På udgivelsesfronten lægger Kristeligt Dagblads Forlag allerede nu ud med den tyske historiker, Heinz Schillings imponerende moppedreng af en biografi. Selv om det kan synes en næsten uoverskuelig stor arbejdsopgave at få et bekendtskab med en så fysisk stor bog op at stå, så er her gode nyheder: Fortvivl ikke! Gå blot ombord! Man er i trygge hænder hele vejen.
Dertil kommer, at det er en overordentlig engageret levnedsbeskriver, Luther har fået i Schilling. Det antydes allerede i bogens start, hvor forfatteren slår stilen an med en sammenligning, der helt sikkert vil kunne få sarte sjæle op af starthullerne: Dengang – altså på Luthers tid, der ganske vist var troens , men altså også en opbrudstid – kunne mennesker let ”komme til at savne den sikkerhed, troen gav, ligesom vi i dag har brug for den sikkerhed, finansmarkederne og den globale fred giver os” (s. 14-15).

Kaldet

Schilling tilslutter sig de franske historikere, ”for hvem reformationen … hele tiden havde været et tysk og dermed et afgrænset fænomen, og som ikke taler om reformationen, men om … en epoke med kirkelige og religiøse reformatoner … fra det 14. til midten af det 17. århundrede. Luther stod midt i denne udvikling. Han var et produkt af den, og han har som ingen anden fremskyndet og formet den” (s. 583).
Hvordan magtede Luther at opfylde det kald, han følte? Flere faktorer spillede ind: det nyoprettede Wittenberg-universitet tildelte ham et bibel-professorat, hvor frie ånder havde plads til nytænkning; han var en fremragende kommunikator, der til fulde forstod at udnytte bogtrykkunsten; han var lidenskabelig og brændende i sin overbevisning; han formåede at nå helt ud til menigmand, og så oversatte han – som om alt det andet ikke var tilstrækkelig dokumentation for hans iver og myreflid – Bibelen til modersmålet tysk.
Hver tid har så at sige haft sin egen Luther; mange af disse Luther-billeder er fortegnede og u-historiske. Det er Schillings ambition – gennem personen Luther – at give et billede af en tid, der var; en troens tidsalder, der havde helt andre verdensbilleder end dem, der idag er fremherskende. Men netop med denne fremmedartethed som udgangspunkt bliver det muligt for det moderne menneske at forholde sig til dets egne spejlbilleder.

For både læg og lærd

Den verdslighed og godt udviklede smag for det materielle, der på Luthers tid havde ramt pavedømmet, er velkendt. Udfærdigelsen af de berygtede afladsbreve blev en hel industri. Forfatteren betegner Luthers opgør med denne udvikling som et vigtigt teologisk projekt: en ny definition af menneskets forhold til Gud. Det sted, hvor troens liv og dens gerninger skulle udfoldes, måtte være i hverdagen ude i verden – og ikke i lukkede institutioner som klostre og stiftelser.
De, der allerede nu påtænker en rejse til reformatorens Tyskland, kan med fordel supplere Schillings mammut-bog med Niels Thomsens lidt mere ydmyge udgivelse fra 2007: I Luthers spor; her gøres der stop i Wittenberg, Warburg, Erfurt, Eisleben og Torgau (hvor Luther i øvrigt prædikede for Christian II i 1528).
Schilling er klart nok mere historiker end teolog. Henved 50 siders minutiøse fodnoter (som man i første omgang fint kan springe over) og ca. 40 siders litteraturliste fortæller lidt om det imponerende omfangsrige arbejde, der er gået forud.
Denne bog formår det bedste af begge verdener i sin formidling af stoffet: at henvende sig både til fagfolk og den vedholdende, alment interesserede læser.
Så stort set lutter lovord herfra. Alt i sin bedste orden.

Anmeldt af Kristian Kristiansen

Heinz Schilling: Martin Luther – Rebel i en opbrudstid
692 sider • 350 kr. • Kristeligt Dagblads Forlag