Helligånd indeni og udenpå

Har vi glemt eller gemt det med Helligåndens fylde og kraften fra det høje, som skulle komme over disciplene? Eller tror vi, det kun var for de første disciple på pinsedag? Og hvordan skal vi forstå den iboende ånd i relation til dåben i Ånden?

Hans Kristian Neerskov skrev allerede i 1961 bogen Liv og Kraft ved Helligånden. Det var i en tid, hvor den karismatiske vækkelse eller fornyelse blæste ind fra vest, og den første pinses begivenheder syntes at gentage sig. Nærværende bog giver på mindre end 70 sider en rigtig god introduktion til Helligåndens betydning for den kristne. Motivationen er ikke til at tage fejl af: H.K. Neerskov ønsker, at vi som kristne lever drevet af Helligånden som den ved troen iboende vejleder, han er. Men ikke bare det, for disciplene havde Helligånden, men behøvede stadig en åndsudgydelse sådan, som Jesus havde sagt: ”Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner” (ApG 1,8a). Pointen er klar: når disciplene havde brug for, at Ånden kom over dem, ja, så har vi det nok også.

Ikke kun for Pinsevækkelsen

Forkyndelsen af dåben i Helligånden bygger på en række skriftsteder i Det Nye Testamente og begivenheder i Det Gamle Testamente, hvor ånden kom over konger, profeter og ledere, som Gud ville bruge til noget særligt. I Det Nye Testamente tales der om en dåb i Helligånden allerede hos Johannes Døberen: ”Jeg døber jer med vand til omvendelse; men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bære på hans sko. Han skal døbe jer med Helligånden og ild” (Matt 3,11), og med forskellige billeder beskrives det, at Helligånden kommer over, udgydes over eller falder på nogen, og det handler om, at de bliver iført kraft. Problemet er bare, hævder H.K. Neerskov, at den forkyndelse næsten ikke lyder længere i kirkerne.
Og det er ikke forbeholdt Pinsevennerne, det er ikke en særlig begivenhed i Det Nye Testamente (pinsedag) eller nogle mere eller mindre flippede tidsrum i nyere historie. Uden at bevæge os over i en oplevelseskristendom, som nemt får et skær af selvoptagethed og performance, må vi ”i ydmyghed søge Gud for alt det, han har skænket os gennem sin søns Jesu fuldbragte værk”, siger H.K. Neerskov.
Budskabet er enkelt og klart. Helligånden er forskellen. Helligånden gør en forskel sådan, at den, der fyldes, drives og overvældes af Ånden, kan leve fuldt ud. Og hvorfor skulle vi nøjes med mindre!

Bogen kan bestilles ved Udfordringens bogsalg: Hosianna