Kommer i snak med sit eget liv

Månedens kulturinterview med Jens Ole Christensen, Cand. theol., generalsekretær i Luthersk Mission

Hvilke former for kultur bruger du tid på?
Først og fremmest læser jeg. Godt 30 bøger om året – alt iberegnet. Jeg hører også en del musik – mest klassisk og jazz. Moderne rytmisk musik er et sprog, jeg ikke forstår så meget af. For øvrigt heller ikke, når den kommer i form af kristen lovsang. Der glæder jeg mig mest over den, fordi jeg mærker, at andre kristne glæder sig over den.
Jeg elsker film, men kommer sjældent i biografen – næppe mere end fem gange om året. Og det bliver til en enkelt koncert eller to om året. Det er for lidt – men sådan er mit liv i disse år.
Min kone elsker malerkunst, og derfor tager vi udflugter til kunstmuseer nogle gange om året.
Senest Carl Larsson-udstillingen på Ordrupgaard. Carl Larsson beskyldes ofte for at idyllisere. Jeg mener, at der er noget andet på spil: Det prøvede – og for øvrigt kristne – menneske eftersøger godheden og glæden i tilværelsen.
De flest moderne kunstnere gør det modsatte: Opsporer ondskaben og nederdrægtigheden.

Hvorfor vælger du at bruge tid på kultur?
Det kan der svares på ad forskellige veje. Hvis vi koncentrerer os om læsningen:
Det gør jeg ret spontant, fordi jeg – for at snakke nydansk – kommer ”i flow”. Glemmer tid og sted og vikles ind i en verden, som fylder mit sind.
Der kan også svares lidt dybere: Jeg genkender i høj grad mig selv i en bemærkning af C. S. Lewis om, at ”jeg læser for at mærke, at jeg ikke er alene.” Jeg er sammen med et andet menneske, nemlig forfatteren, når jeg læser. Nogle gange i form af en genkendelse: ”Ja sådan har jeg det.” Måske uden at jeg hidtil har sat ord på det. Det er jo en af kunstens kvaliteter, at den kan sætte ord, lyd, billeder på noget, som vi godt ved, men endnu ikke har været bevidste om. Jeg har for øvrigt gjort den erfaring både med skønlitteratur og (selv-)biografier, at jeg kommer i snak med mit eget liv, mens jeg læser.
Andre gange bliver jeg turist i et andet menneskes verden. Måske melder jeg fra over for det, jeg ser, men jeg tager en erfaring med mig: ”Sådan er der altså nogle, der oplever og tænker.” Ikke mindst som kristen forkynder er det nyttigt for mig, og derfor læser jeg en del ikke-kristen litteratur.
Og derfor tvinger jeg for eksempel for tiden mig selv til at se ”Arvingerne” på DR1. Jeg synes, den er rædselsfuld – jeg gentager: ræd-sels-fuld -; men jeg er også klar over, at den rammer en livstone hos en del af de mennesker, Gud elsker, og som er danskere …

Hvad er dine største kulturoplevelser?
I min verden når intet op på siden af Poul Hoffmann og C. S. Lewis.
Og så en af mine alt for sjældne koncertoplevelser: I december hørte jeg – sammen med 6000 andre – Händels Messias i Royal Albert Hall i London. 400 sangere, stort orkester – jeg var helt omringet af den gode musik. Og så blev det en teologisk øjenåbner for mig: Händels Messias siger stort set intet om den personlige frelse, men koncentrerer al opmærksomhed om det kosmiske: Verden skal forløses en dag.
Det levede jeg på hele julen.