LEGO opstod under bøn og hårdt arbejde

- Et interview fra LEGOs begyndelse.

(Læsetid: 9 minutter)
Tømrer Ole Kirk Christiansen gik i en krise i gang med at lave legetøj af træ. Hans jojo slog igennem og lagde grunden til LEGO-eventyret. Ole var en oprigtig troende kristen.
Poul Henning Fromsejer interviewede den daværende direktør for Lego, Gotfred Kirk Christiansen sidst i 50’erne.

Sidst i 1950’erne interviewede den unge stud. teol. – senere så kendte sognepræst i bl.a. Roskilde Domkirke – Poul Henning Fromsejer den daværende direktør for LEGO, Godtfred Kirk Christiansen.

Dengang var LEGOs rivende udvikling begyndt – man var gået fra 10 ansatte i 1939 til 140 i 1958 i Billund alene. I dag er der på verdensplan ansat ca. 18.000 medarbejdere – mange på store fabrikker i Mexico og Kina. Omsætningen ligger nu omkring de 35-40 mia. kr. årligt.

Grundlæggeren Ole Kirk Christiansen ejede virksomheden fra 1932, til han døde i 1958. Godtfred Kirk Kristiansen overtog ejerskabet frem til 1986, hvor sønnen Kjeld Kirk Christiansen overtog.
Fromsejers søn Jens Fromsejer og datteren Dorthe Hartig har givet Udfordringen lov at genoprykke uddrag af den historisk interessante artikel, der bl.a. fokuserer stifternes kristne indstilling:

LEGETØJSFABRIKKEN, DER BLEV BYGGET UNDER BØN OG ARBEJDE

Det begyndte i 1932. En mand ved navn Ole Kirk Christiansen var på det tidspunkt tømrer og bygningssnedker i Billund.

Da han flyttede til byen, var der kun fire huse, men der kom hurtigt flere, det sørgede han for.
Ret pludselig slap arbejdet imidlertid op, der var landbrugskrise, og ingen havde råd til at få noget bygget eller repareret hos Kirk Christiansen.

Noget skulle han imidlertid bestille, og nærmest for at få tiden til at gå begyndte han at lave trælegetøj: biler, dukkevogne og træænder. Ingen på egnen havde dog råd til at købe den slags luksusgenstande, og han måtte ofte langt væk til de større byer for at få det afsat. Tidligt om morgenen startede han og vendte hjem sent om aftenen. Legetøjet var blevet byttet væk med varer, der kunne bruges i husholdningen: Rosiner, sagogryn, flæsk, æg og meget andet.

En dag lavede Kirk Christiansen en Yo-Yo. Den satte skub i tingene og blev efterkrigstidens mest populære stykke legetøj. Hvem tænker på, at den blev lavet på et tømrerværksted i Billund?

Bed og arbejd!

Flere gange var Kirk Christiansen ved at gå fallit. Men han havde en god portion jydsk stædighed og sejghed i behold, og dette i forbindelse med hans tro på, at dette skulle gå, gjorde, at han blev ved.
Han havde valgt som sit livsmotto det lille ord: bed og arbejd.

I medgang og modgang holdt han sig dette ord for øje, og det var netop karakteristisk for ham, at han aldrig gav op.

Efterhånden var der ved at være så god fart i produktionen og i afsætningen, at han kunne ansætte et par mand. Det blev snart til flere, der var jo mange arbejdsløse, og de var naturligvis glade for at få bare lidt arbejde.

Virksomheden antog karakter af en fabrik, og der blev anskaffet maskiner. Om aftenen, når mørket faldt på, listede Kirk Christiansen sig ned på stationen med sin trækvogn for at putte varerne i pakhuset. Han ville helst gøre det på dette sene tidspunkt. Folk i Billund var nemlig lidt slemme til at drille, og i hvert fald rystede de ofte på hovedet.

Bad under branden

I 1942 brændte hele fabrikken. Det var isvinter, og kun en af telefontrådene fra Billund var ikke faldet ned. Der blev sendt bud efter brandvæsenet, ellers var hele byen sikkert brændt. Kirk Christiansen så hele sit livsværk ødelagt på én nat. Der brændte for flere hundrede tusinde kroner, og forsikringen var minimal.

Hvad gjorde Kirk Christiansen?
– Det var naturligt for ham ikke at give tabt og ikke at fortvivle. Han gik i stedet – bogstaveligt talt midt under branden – ind og bad til Gud. Da fik han fred i sit sind til at fortsætte, fortæller han. Hvor mærkeligt det end kan lyde, syntes denne brand at åbne nye muligheder. En ny rationel fabrik rejste sig. I 1947 fik LEGO sin første plasticmaskine.

Morgenandagt

Fromsejer fortæller om sit indtryk sidst i 50’erne:
”Når man besøger legetøjsbyen på den jydske hede, er der mange ting, der springer i øjnene.
Først naturligvis de rent ydre ting: store bygninger og haller, et receptionslokale af format, festlige og lyse kontorer, og de indre ting: Glade mennesker træffer man overalt, og selv den unge mand, der blev ansat i går, siger ”du” til direktøren, hvilket bevirker en hjemlig og hyggelig atmosfære mellem alle på LEGO.

Det må også nævnes, at 20 forskellige funktionærer og medarbejdere på skift holder morgenandagt i fabrikkens kantine, hvor fremmøde naturligvis er frivillig, men mange benytter denne lejlighed til at få startet godt på dagen. Morgenandagterne er for øvrigt blevet til efter et ønske fra arbejderne.

Poul Henning Fromsejer interviewede Gotfred Kirk Christiansen kort efter, at han havde overtaget ledelsen efter faderen.
Den kristne ånd

Hvordan driver man en fabrik som denne i kristen ånd? spørger Fromsejer.
”Hver morgen før arbejdstiden samles en stor del af arbejderne til morgenandagt, og de er glade for at kunne begynde dagen på denne måde. Ellers søger vi at praktisere fars valgsprog: Ora et labora (bed og arbejd), som fabrikken er bygget op på.

Vi ser hele vor opgave som en gave. Vi har fået det som et lån fra Gud, og vi er sat til at forvalte det på bedste måde. Men vi er kun mennesker, og alt for let fristes vi til at blive bundet af vort arbejde.
En ting har vi fået lært, nemlig at sige tak, og det er så uendelig vigtigt, fordi det knytter os nærmere til Gud og til vort ansvar.

– At virksomheden er blevet så stor, betyder, at vi ikke kender alle vore arbejdere. Den personlige kontakt med arbejderne er forsvundet, og den savner vi. Tidligere kunne vi alle samles hjemme, men det er umuligt i dag,” siger Gotfred Kirk.

En oprigtig kristen

– Hvordan føles det for en ung generation at overtage en sådan virksomhed og drive den i samme ånd som før?
”Far var en oprigtig kristen og havde altid en urokkelig tro på Gud. Fra ham fik vi en stor åndelig arv, som vi skal prøve at gøre brug af. Hvis man skal drive noget frem, møder man så meget modgang, at det at bede til Gud om hjælp bliver en naturlig ting.

Gang på gang bliver man sat på plads. Der stilles hele tiden krav, som man ikke kan honorere.
Tempoet bevirker, at man skal foretage sig fem forskellige ting og bestandig må gøre det vigtigste og skubbe de andre til side.

Alvoren i tilværelsen tvinger os til at søge forbindelse med Gud. Vi ønsker, at fars tanker og fars ånd må præge vor dagligdag.

Jeg har altid forstået kristendommen som noget, der kom vort dagligliv ved, så jeg har aldrig kunnet forstå de toner, at kristendom hører hjemme et sted og ens arbejde et andet sted.

Men derfra og til at gøre det rigtige, når man aldrig. Blot skal man søge at lade den rigtige grundtanke, ens livssyn gå igennem arbejdet og alt, hvad man foretager sig. Det virker bedre end mangen prædiken”.

At skabe noget af værdi

Direktør Godtfred Kirk Christiansen føjer til:

”Da vi fornylig var samlet med alle vore medarbejdere i Belgien, sagde de:
”Vi vil gerne sige Dem tak, fordi De har givet os et arbejde, hvor vi ikke alene tjener penge til det daglige brød, men hvor vi daglig går glade og begejstrede til vort arbejde, fordi vi ved, at vi gennem vort arbejde med udbredelse af Lego-legetøjet bringer lykke i tusinder af hjem i Belgien”.

Forstå det rigtigt: Det har altid været sådan for far, at han byggede på kvalitet og på at skabe noget godt, det var hans opgave og hans lykke i tilværelsen.

Penge er kun et middel

– Har man den rigtige indstilling til livet, kommer det ikke først og fremmest an på, at man selv skal eksistere, men så skal man virke, ikke bare tjene penge, men skabe noget, som har værdi og betydning.

Det står øverst på vor arbejdsplan. Penge er et nødvendigt middel til at gennemføre den ide, vi ønsker skal frem, men penge bliver aldrig for os et mål.

Vi bliver aldrig afhængige af pengene, mens vi på den anden side ikke underkender deres værdi som middel. Penge skal anbringes i den rigtige bås og skal betragtes ud fra den rigtige synsvinkel.

Mere end held…

– Det kostede far livet at kæmpe for sin ide. Han kæmpede ikke for at samle mange penge, men for noget langt større. I tider, hvor det gik godt, havde han også brug for Guds hjælp.
Folk i dag er tilbøjelige til, når de ser denne virksomhed, at sige: Det er held det hele…

Jeg garanterer for, at der ikke er tale om held. Det hele er logisk hjernearbejde i forbindelse med en stædig energi, alt sammen gaver, som Gud har givet mennesker evne og vilje til at udvikle.

Virksomheden her fortæller om bøn og arbejde, ikke bare en af delene. Jeg ved, hvad jeg snakker om. I 23 år stod jeg ved fars side – med livet som indsats. 23 trange år, hvor vi ofte havde mest lyst til at dreje nøglen rundt og gå.

Men gennem bøn blev far forvisset om, at han skulle blive ved. Havde han sparet på kræfterne og slækket på kravene, kunne han sikkert have levet i bedste velgående i dag…

Det er en dårlig påstand at kalde denne virksomhed for held, slutter direktør Kirk Christiansen.

– Især er det for billigt over for de mennesker, der gerne selv vil frem… Nej, der er tale om koncentration og arbejde, arbejde og atter arbejde… Så er det ganske vist sandt, at uden Guds velsignelse var det ikke gået, men hele livet er jo en gave, og samtidig en opgave.

Redigeret af Henri Nissen.

Læs også