Rygrad som en regnorm?

Viljestyrke, motivation, forandring. Viljestyrke, motivation, forandring.

Det bliver messet som et mantra ved indgangen til hvert nyt år. Og pointen er selvfølgelig ikke fuldstændig gal. Men der er ét eller andet, som ikke helt hænger sammen.
Alligevel holder vi fast i tanken. Måske lyder det en anelse anderledes i kirkerne. Måske er års-indgangen her præget af ord som disciplin, overgivelse og inderlighed, men det er i virkeligheden ofte synonymer for det samme.
Jeg hørte forleden, at nytårsforsætter skulle være dårlige for selvtilliden, fordi vi så sjældent holder fast. Og sådan er det nok med mange af os dødelige. At vejen til forandring kan være lang.
Men jeg beundrer dem, der får brugt nytåret til at se på deres liv og begynder at gøre ting på en ny måde. Jeg bliver også stolt af mig selv, når det engang imellem lykkes her, og er taknemmelig for det mål af viljestyrke, jeg trods alt har fået i vuggegave.
Jeg havde engang en veninde, som sagde, at hun havde rygrad som en regnorm. Den følelse tror jeg, vi alle sammen kender. Vi er så opsatte på, hvordan det fra i morgen skal være slut med sukker, røg – eller ny begyndelse på motion og bibellæsning. De tre første dage er vi super dedikerede til det nye projekt. Men så drukner det i hverdagsudfordringerne.
Jeg læste et facebookopslag fra Kris Vallotton fra Bethel Church her i forbindelse med nytår, som har kørt i mit hovede hele morgenen. ”I need a new years revelation not another resolution! The more I see Him, the more I become like Him. Trying to resolve my life issues with disciplines just never works for me!”
På dansk bliver det til: ”Jeg har brug for nytårsåbenbaring i stedet for nytårsforsætter! Jo mere jeg ser Ham, jo mere kommer jeg til at ligne Ham. At prøve at løse mit livs udfordringer med ren disciplin virker bare ikke for mig!”
Ved indgangen til 2015 vil jeg sætte den viljestyrke, som jeg trods alt er blevet givet, ind på at lade Jesus få lov til at forandre mig endnu mere.