Bøger fra gulv til loft

Månedens kulturinterview med Svend Løbner, freelance journalist:

Hvilke former for kultur bruger du tid på?
Jeg er vokset op i det multikulturelle Tanzania og lærte derfor tidligt at forholde mig til forskellige folkeslag og religioner. Det fascinerer mig stadig at betragte mennesker i alle farver og former med alskens fagter og gebærder i bussen, i toget og i storcentret. Derfor har jeg da også skrevet bøger om det flerkulturelle, det multireligiøse og selvfølgelig også den hverdagskristendom, jeg er opflasket med som missionærbarn. Og her kommer så et andet kulturudtryk ind. Musik har altid fyldt meget. På den svenske kostskole i Tanzania modtog vi en container fra Finland ladet med guitarer. Snart var alle elever med respekt for sig selv i fuld gang med at spille.

Jeg begyndte at spille guitar som 10-årig og supplerede derefter med mandolin og klaver til husbehov. I dag runger musikken fortsat i hjemmet, i bilen og på kontoret. Her hører jeg alt fra smægtende lovsang til syreholdig elektronisk musik fra Pink Floyd. Livet skal jo have et lydspor, ikke? Besøger man os i Vejen, bliver man mødt med bøger fra gulv til loft i vore stuer. Jeg har sorteret ud en del gange, men de bliver ved med at hobe sig op. Måske fordi jeg har svært ved at lade genbrugsbutikker og antikvarboghandlere være i fred. Jeg arbejder som journalist og kommunikationsrådgiver og er derfor storforbruger af medier. Jeg skal læse den daglige avis, se tv-nyheder et par gange om dagen, og når jeg rigtig skal slappe af en søndag, er jeg nødt til at have Politiken i skødet.

Hvorfor vælger du at bruge tid på kultur?
Kultur giver dybde, mening, berigelse. Man kan sammenligne det med fotografering. Jeg kan huske, da farvebillederne kom frem. Inden da var jeg godt tilfreds med den sort-hvide virkelighedsgengivelse. Med farvebilleder kom flere nuancer og en gengivelse, der var mere tro mod virkeligheden. Kultur – enten det er litteratur, musik eller anden kunst – tilføjer flere dimensioner og svarer bedre til den mangefacetterede natur, vi mennesker har. Den beriger på samme måde, som en tur i skoven eller dag ved stranden mætter et ofte uerkendt behov.

Kultur kommer fra menneskets gudgivne kreative evner. Derfor skulle såkaldt kristen kultur have alle muligheder for at blive sublim. Det er dog ikke altid tilfældet. Ofte reduceres kristen kulturudfoldelse faktisk til en sort-hvid endimensionel gengivelse. Lovsange med samme akkordgange. Malerier med slet skjulte korssymboler. Bøger i kedeligt sprog. Artikler efter samme skabelon. Og billeder af mennesker klasket op ad en væg. Hvorfor nu det? Måske fordi vi går genveje og bliver en smule dovne, fordi vi regner med, at den lige linje til Gud betyder, at vi ikke behøver at gøre os umage.

Hvad er dine største kulturoplevelser?
Klassikerne kan lære os noget. Selv om deres værker ofte var bestillingsarbejder til kirken, lagde de hele deres sjæl i deres kreationer og kompositioner. Jeg fik en cd med Brahms’ Ein deutsches Requiem i fødselsdagsgave for år tilbage. Den lytter jeg jævnligt til. For nylig overværede jeg værket i Grundtvigskirken i København. Helsingør Domkirkes Koncertkor og Orkester gjorde aftenen til en uforglemmelig oplevelse.

Som inkarneret Pink Floyd-fan husker jeg naturligvis forsanger og bassist Roger Waters’ koncert i Augustenborg. Jeg er stadig imponeret af den perfektion, hvormed han leverede lyd og lys til sine satiremættede tekster. På den kristne litteraturfront kan jeg især anbefale Owe Wikströms Att älska livet mer än dess mening. Den læser jeg højt på mit andet modersmål, svensk, så snart jeg kan komme til det. For også sprog er kultur. Når det klinger, rører det ved noget derinde og fremkalder følelser, der mætter.

NJV