Giver du Guds ord ’trange kår’…?

“Forstår I ikke denne lignelse?”, siger Jesus til sine disciple og ledsagere, “hvordan skal I så forstå de andre lignelser?”

Disciplene er ikke med på, hvad Jesus snakker om, ikke fordi lignelser i sig selv er noget nyt for dem, men der er noget ved denne lignelse, de ikke helt kan få fat i. Så Jesus giver sig i kast med at forklare sine tilhørere, hvad lignelsen handler om, både de tilhørere som sad sammen med ham dengang, og os som læser den i dag. I detaljer. Hvorfor? Fordi den er vigtig.

Guds ord har trange kår

Jesus forklarer, at Guds ord på mange måder har trange kår i denne verden, og disciplene skal være opmærksomme på disse udfordringer. Han nævner tre ting, der besværliggør modtagelsen af ordet.

1. Vi har det svært med det overnaturlige. “Jeg tror det ikke, før jeg får se det”, synges der i en norsk børnesang, som omhandler utrolige ting. Dette synges også i manges indre i forhold til tro. Vi kan ofte kun forholde os til det, vi kan se. For eksempel er ordet om, at Jesus døde for vor skyld og stod op igen fra de døde med en faktisk fysisk opstandelse, ikke nemt at tage imod, fordi det er så vanvittigt. Det preller af som vand på en gås. Vi siger, “Ja, ja, den er god med dig” og lukker af overfor det såkaldte naive, eller også fundamentalistiske, pjat. Det overnaturlige er simpelthen for stor en kamel for os at sluge.

2. Vi mennesker er ikke specielt gode til at holde ud. I hvert fald ikke i vor del af verden. Vi har fået en eller anden besynderlig opfattelse af, at livet handler om vores egen lykke, først og fremmest. Hvis vi så oplever at måtte sætte vores eget realiseringsprojekt til side, vil vi ikke mere. Vi vil ofte kun være med til den sjove del af festen.

3. Vi lader os så let distrahere og aflede af vore retmæssige bekymringer og uretmæssige selvoptagethed. Vi har så meget i os, der kæmper imod Guds vilje.

Har vi en chance?

Alle tre er forhold, der gør det svært for os at tage imod ordet fra Gud. Men har vi så ingen chance?
Hvis Jesus havde stoppet her, ville det have føltes en smule nedtrykkende, men det gør han jo ikke. På ingen måde! I historien ligger jo også den vigtige detalje, at Gud rækker ud til alle. Der er et ord om nåde til ethvert menneske.

Der er bare nogle bestemte forhold, der skal være til stede, for at det ord kan blive til liv i den enkelte. Du må give det plads, du må tage det alvorligt, du må tage imod med ydmyghed og åbenhed. Det skal tolkes ud fra dets egne forudsætninger og ikke underlægges vore bekymringer eller meget begrænsede forestillinger om, hvordan livet skal leves, eller hvordan verden er.

Den anden opmuntrende detalje er, at den gode jord ikke er symbol for bestemte mennesker, der i forvejen har styr på det hele. Nåden er ikke tiltænkt en bestemt elite. Nej, den gode jord, hvor ordet kan tage bolig, er i det menneske, der vover at tro, selv når det ser vanvittigt ud. Den er i den, som vover at sige: “Din vilje, Herre, ikke min.” Den er i dem, der lader ham sætte rammerne og skabe de vilkår, der giver vækst.
Det er ikke et arbejde, vi selv skal tage på os, det er ikke os, der giver vækst. Tak og lov og evig ære for det! Det, vi kan, er at sige ja tak til hele baduljen, og så kan det være, vi bliver nødt til at sluge et par overnaturlige kameler på vejen. Men det er det værd, siger Jesus. Det er det, der giver liv og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold.

Af Cand Theol, Præst i Babtistkirken Bornholm Camilla Westen

Søndagens tekst: Mark. 4:1-20

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk
Sædemanden
1Senere gav Jesus sig igen til at undervise nede ved søen, og en stor skare mennesker samledes omkring ham. Derfor gik han om bord i en båd, hvorfra han kunne sidde og tale til menneskeskaren, der stod på bredden. 2Han illustrerede gerne sin undervisning med billeder fra hverdagslivet. 3»Hør godt efter!« sagde han. »En landmand gik en dag ud for at så korn på sin mark. 4Som han nu gik og strøede sædekornet ud, faldt noget på vejen, og fuglene kom og spiste det. 5Noget af kornet faldt på stengrund, hvor der kun var et tyndt lag jord. Det spirede hurtigt og voksede op, 6men eftersom rødderne ikke kunne udvikles i det tynde jordlag, tørrede planterne ud under den brændende sol. 7Noget af kornet faldt på steder, hvor der var tidselrødder i jorden. Tidslerne voksede op og kvalte kornplanterne, så de ikke satte aks. 8Men noget af kornet faldt i god jord. Det voksede op og gav afgrøde på 30, 60 eller 100 gange så meget, som der var sået. 9Lad dem høre, som har øre.« 10Når Jesus var alene med de 12 disciple og de øvrige, som fulgte ham, plejede de at spørge ham om meningen bag hans billeder. 11Hans svar lød: »For jer, som følger mig, vil Guds riges mysterier blive åbenbaret, men de, som ikke følger mig, må nøjes med at spekulere over billedtalen. 12Derved opfyldes ordet:
De ser, men fatter dog intet. De hører, men forstår dog intet. Derfor kommer de ikke til mig og får tilgivelse.«

Jesus forklarer billedet med jordbunden
13Jesus fortsatte: »Har I ikke forstået billedet med kornet og jordbunden? Hvordan skal I så kunne forstå alle de andre billeder? 14Kornet, som landmanden såede, er et billede på Guds ord. 15Nogle mennesker er som vejen. Når de hører Guds ord, kommer Satan straks og piller de ord væk, som blev sået i dem. 16Nogle er som den tynde jord på stengrund. Når de hører Guds ord, tager de straks imod det med glæde. 17Men de lader ikke ordet slå rod, så det varer kun en tid. Når der kommer problemer eller forfølgelser på grund af ordet, giver de op og falder fra. 18Nogle er som jorden med tidsler i. De hører godt nok ordet, 19men de daglige bekymringer, den forførende materialisme og lysten til at gøre alt muligt andet kvæler ordet, så der ikke bliver nogen frugt af det. 20Men nogle er som den gode jord. De hører ordet og tager imod det. Det bærer frugt i deres liv: 30, 60 eller 100 gange så meget, som der var sået.«