Hvorfor fik de et handicappet barn?

Kære Orla
Jeg skriver til dig, fordi jeg er kommet i en helt ny situation. Min bedste veninde er blevet mor for første gang, og til hendes og hendes mands store sorg har hun født et handicappet barn. Det var slet ikke forudset eller ventet overhovedet, derfor blev chokket så meget desto større. Da jeg kom for at ønske tillykke med fødslen, endte vi alle helt opløst i gråd. Jeg var slet ikke forberedt på dette.

Jeg ønsker at være der så meget som muligt for min veninde. Men hvor er det svært. Hvad skal jeg sige? Hvordan skal jeg trøste? Min veninde har altid ønsket sig tre børn. Men under tårer sagde hun til mig, at den lille nyfødte pige bliver den første og den sidste. For tænk, hvis det skete igen. Min veninde og hendes mand er faktisk de mest kærlige og hjælpsomme mennesker, jeg kender. Jeg spørger mig selv om, hvorfor sådan noget rammer nogle forældre og ikke andre?

Venlig hilsen
”Ditte”

Kære ”Ditte”
Det er faktisk ikke første gang, jeg hører spørgsmålet om, hvorfor sådan noget sker for nogle forældre og ikke for andre. Mange har i tidens løb forsøgt at give et svar på, hvorfor nogle forældre får et handicappet barn, mens andre ikke gør. Jesu disciple prøvede at give et svar på, hvorfor en blindfødt var blevet født blind. Det slap de ikke så godt fra. De spurgte Jesus og sagde, (Johannes-evangeliet, kap 9): ”Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?” Jesus svarede: ”Hverken han eller hans forældre har syndet; men det er sket, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham.”

Derefter udførte Jesus Guds gerning: Jesus helbredte hans blindhed. Den helbredende Jesus lever og virker stadig; også med helbredelse af medfødte handicaps. Også i dag er der mange, der sammenkobler sygdom og handicaps med synd og skyld, ligesom Jesu disciple gjorde. Men den sammenkobling er bestemt ikke Jesu lære. Der er meget, vi mennesker ikke forstår. Også selv om vi gerne vil forstå alt. Men vi har lov til at gå til Gud og søge svar på det, vi ikke forstår. Det er ikke altid, vi får svar. Det er nemlig ikke alt, vi mennesker kan forstå. ”Hvorfor skulle det lige ramme os?”

Det er et helt naturligt spørgsmål hos din veninde og hendes mand. Men hvordan kommer de videre? For jeg tror, at det at komme videre er det vigtigste i deres situation. Kan vi ikke godt vove at sige noget livsbekræftende til forældrene, som fx: – Netop dette barn fortjente de bedste forældre, det overhovedet kunne få, og derfor kom det til jer. Opgaven er at vælge det mest positive synspunkt og se situationen derfra. Men i situationen skal man tale stille, for sorg og skuffelse er en naturlig reaktion hos forældrene. Og at få disse følelser bearbejdet kan tage tid, og den tid skal de have.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov