Kristne vil nå ISIS med evangeliet
– En kristen gruppe vil møde terrorgruppens blinde had med budskabet om Jesu radikale kærlighed, siger Stig Magne Heitmann fra den norske organisation Åpne Dører ifølge KPK.
Mens verden gyser over henrettelsen af 21 koptiske kristne i Libyen, og medierne fokuserer på de planlagte militære gengældelsesaktioner, fortæller Stig Magne Heitmann om en kristen missionsgruppe, som nu satser aktivt på at nå ISIS-krigerne med evangeliet. Heitmann kan af hensyn til missionærernes sikkerhed ikke oplyse, hvem de er. Men der er tale om en gruppe, som gennem ny teknologi og ved hjælp af forskellige medier vil målrette budskabet mod de ISIS-dominerede områder.
Kun budskabet om Jesu grænsesprængende kærlighed kan få jihadisterne til at vende om, ligesom Paulus gjorde det, mener Heitmann. Informationsleder i Stefanusalliansen, Thea Haavet, kender flere eksempler på ISIS-afhoppere, som har opgivet terrorismen efter et radikalt møte med Jesus. Der sker Paulus-omvendelser i Syrien, men også blandt syrere i flygtningelejre i Libanon. Mange kommer til tro, når de ser, hvordan de kristne hjælper de nødlidende, fortæller hun. Det var også frygteligt i Kina under kulturrevolutionen og i Etiopien under kommunismen. Men begge steder opstod der en enorm kirkevækst. Jeg tror, vi kan få det samme at se nu, mener Heitmann.