At længes efter ’det hinsides’

Man kunne denne sommer på et af landets mange sommerstævner høre en præst fra en større dansk kirke tale på et aftenmøde. Den garvede, anerkendte prædikant talte med indlevelse, ladet med længsel efter Guds-Riget på Den Nye Jord.

Det var tydeligt for hele forsamlingen: Manden var rundet de 60. I mit arbejde på efterskolen har jeg endnu til gode at møde én teenager, der sukker efter himlen. I den alder længes mennesker nemlig efter helt andre oplevelser. Faktisk bliver tanken om endetiden og det, at vi ikke lever som ægtefæller i himmelen, en smule angstprovokerende, da de risikerer at gå glip af en af verdens mest forgudede og forgyldte oplevelser (udredning: her taler jeg selvfølgelig om sex, ikke om at få kørekort).

Nu kan man være en heldig person, der står på den anden side af denne oplevelse og ryster lidt på hovedet, mens man trækker på smilebåndet over disse unge kristnes smådesperate bøn: Kære Gud, vil du ikke nok vente med at komme igen, til jeg er blevet gift.

Men tag lige et kig på Bibelens forfærdelige beretning om Jefta (Dommerbogen kap. 11). Denne kriger fortaler sig, så han forpligter sig selv til at ofre sin unge datter til Gud. Datteren imødekommer pligtskyldigt sin fars løfte. Dog beder hun om to måneders sørgeperiode sammen med sine nære veninder. Og hvad sørger hun over? At hun er for ung til at dø? At hendes far var en rapkæftet klaphat? At Gud lod dem vinde, selvom det betød hendes død? Nej, slet ikke tæt på. Men som millioner af teenagere dengang og nu, er hun ked af, at hun skal møde himmeriget som jomfru.

Hver alder, sine længsler.

Af Morten Iversen, Mariager