Praksisnær teologi i børnehøjde
’Nu skal I bare høre’ er en populær fortællebog om den kristne tro, hvor bibelske beretninger og kristen tro præsenteres for børn.
Ida og Mikkel og deres familier er helt almindelige (fiktive) personer, der kommer ud for glæder og sorger, og midt i disse leverer den kristne tro nogle væsentlige perspektiver på livet. Det er praksisnær teologi i børnehøjde.
Årets gang
Bogen er tænkt som godnatlæsning for børn i børnehave- og indskolingsalderen, men der er også stof til eftertanke for de lidt større børn. Igennem 13 kapitler følger vi tre familier året igennem. På den måde præsenteres kirkekalenderen med fastelavn, påske, pinse og jul, samtidig med, at årstiderne indgår som en del af fortællingen om den kristne tro.
Kobling mellem liv og tro
En af historierne handler om Ida, som har fødselsdag, men bliver bøllet væk fra kælkebakken af de store, som siger: ”Du er alt for lille.” Men om aftenen læser de bibelhistorie og er netop kommet til beretningen om Jesus og de små børn. Og Ida lærer, at Gud synes, de små børn er vigtige og værdifulde, og Jesus tager sig tid til at fokusere på netop dem.
En anden, som bærer titlen ’Efterår’, handler om Mikkel, som er vidne til visnende blade på træerne og senere morfarens død. I historien følger vi Mikkel på hospitalet og senere kirkegården. Ved hjælp af salmen ’Nu falmer skoven’, bønner og selve begravelsesritualet formidles kirkens lære på en naturlig måde. Og der er mange flere historier, som fortæller om den kristne tros betydning for tilgivelse, skyld, liv, angst, mission, familie og meget mere.
En god idé
Bogen er en rigtig god idé. Den fungerer som en nutidig narrativ, dvs. en fortælling, som åbner læsernes og tilhørernes øjne for den bagvedliggende betydning. Samtidig vil den gerne skrive sig ind i kirketraditionerne og dermed skabe forbindelse til kirken som institution. Første udgave er lavet i 1989, og selv om denne version er 3. udgave, så bærer tegninger og historier præg af at være blevet til i en anden tid. Man kunne nok have forventet af et forlag som Alinea, som står for meget skolemateriale, at de havde moderniseret den lidt mere. Men når det er sagt, er der stadig tale om en rigtig fin fortællebog.