Radiogudstjenester i 90 år

Den 23. februar 1925 sendte Danmarks Radio sin allerførste radiogudstjeneste fra Garnisonskirken i København. Den 22. februar i år sendte DR jubilæumsgudstjenesten fra samme kirke.
Den første radio-prædikant var Garnisonskirkens præst, Olfert Ricard. Han var stærkt engageret i KFUM og den internationale kristne studenterbevægelse. Ricard skrev bogen ’Ungdomsliv’ og var en af de første i Danmark til at definere det nye begreb ”ungdom”, skriver DR.DK.