Enok blev helbredt for knoglekræft efter forbøn

Enok Holta kom i 2013 til et helbredelsemøde med kræft, der havde bredt sig til knoglerne. Efter Svein-Magne Pedersens forbøn er han nu mirakuløst kræftfri.
Enok Holta kom i 2013 til et helbredelsemøde med kræft, der havde bredt sig til knoglerne. Efter Svein-Magne Pedersens forbøn er han nu mirakuløst kræftfri.

Den norske evangelist Svein-Magne Pedersen holder helbredelsesmøde i Billund den 7. marts.

En af dem, som har oplevet at blive helbredt ved Svein-Magne Pedersens forbøn, er den 68-årige Enok Holta fra byen Tau ved Stavanger. Han ankom i kørestol til et helbredelsemøde med Svein-Magne i oktober 2013. Lægerne havde givet ham diagnosen knoglekræft, og ingen vidste, hvor lang tid han havde tilbage. Men nu er han kræftfri og i fuld aktivitet. Den ellers meget aktive Enok fik i april i 2013 nogle mærkelige smerter i benene.

– Jeg fik stærke smerter i højre hofte og foden og troede, det var iskias. Jeg spiste en masse smertestillende piller, men det hjalp kun lidt. Efter to måneder havde jeg tabt tolv kilo, siger Enok. I juni fik Enok det lidt bedre og tog på flere ture med familien.Men i august kom smerterne tilbage. En dag, da Enok skulle ud af bilen, svigtede benet, og han måtte hjælpes indenfor. De næste dage var meget smertefulde med søvnløse nætter og masser af smertestillende medicin. Enok krøb ud af sengen og langs gulvet. Men han var stædig og søgte ikke læge, før han kunne indse, at det var den eneste udvej.

Du har kræft!

Den 20. august bar hustruen Bjørg og en ven Enok ud i bilen for at køre ham til lægen. Han blev hurtigt indlagt. Dagen efter blev der taget CT-scanning af ryggen. Lægen mente, det var en prolaps og gav ham morfin. Enok fik derpå en MR-scanning. Dagen efter ville lægen tale med parret. Han sagde de tre alvorlige ord: Du har kræft! Derpå Enok fløjet med helikopter til Bergen. Her målte man Enoks PSA til 481, hvilket var noget af det højeste, de nogensinde havde målt.

– Du er kraftigt angrebet af kræft. Du har en kræftsvulst i ryggen. Det kommer fra prostataen, var lægens ord. Den 23. august blev Enok opereret. I dagene derefter ringede Bjørg til Svein-Magne Pedersen flere gange. Selv kom Enok også i bedre humør: – Det var slemt at vide, at jeg havde kræft, men jeg oplevede en indre stemme, som sagde: ’Du vil blive rask igen!’ fortæller han.

Kræft i knoglerne

Efter at Enok havde fundet en ny svulst, blev han opereret igen.Det gik godt, men som bivirkning mistede han følelesen i venstre fod og kunne ikke bevæge tæerne. Lægen mente, at skaden var permanent. Bjørg ringede igen til Svein-Magne, som bad for Enok – og dagen efter var følelsen tilbage i foden. Den 6. september kom Enok hjem i kørestol. Han skulle have hjælp til alt og fik flyttet sengen til stuen for at undgå trapperne. Efter ti strålebehandlinger fik Enok den frygtelige besked, at hans kræft havde bredt sig til blandt andet skuldrene, ribbenene, hofterne og kraniet.
– Dette kan vi ikke gøre noget ved, sagde lægen, som dog ikke ville sætte tid på, hvor længe Enok havde tilbage.

Gud vil hjælpe

Lørdag den 5. oktober 2013 rejste ægteparret til Mirakellørdag, som arrangeres af ’Misjonen Jesus Leger’ i Norge. Enok fik hurtigt forbøn af Pedersen. – Der skete ikke noget lige med det samme. Men nogen tid efter stod jeg op fra kørestolen og begyndte at gå med krykker, og tre uger senere gik jeg uden, fortæller Enok Holta. Den 28. oktober var Enok til en ny kontrol. Her fik han den glædelige besked, at PSA-tallet var gået ned fra 481 til 0,1! Lægen var helt rørt, da hun fortalte det. Enok kunne nu skille sig af med alle sine hjælpemidler. I januar 2014 gik han næsten 1 km uden hjælp. I pinsen var han på fjeldtur.

Og den 16. september var Enok hos lægen og fik beskeden: ’Din kræft er væk, og din PSA kan ikke måles. Du er rask og behøver ikke at komme tilbage!’ – Det blev en glædens dag. Vi er så taknemlige overfor Jesus for det, han har gjort. Jeg har fortalt min praktiserende læge, at jeg har fået forbøn. Han afviser det ikke, og jeg har lånt ham tre bøger af Svein-Magne Pedersen, og han har læst dem alle. Jeg opfordrer alle til at søge Gud og søge forbøn, for ingenting er umuligt for Gud, siger Enok Holta. Svein-Magne Petersen taler og beder for syge i Billund Center lørdag den 7. marts om eftermiddagen.