’Præsterne skal ikke pille ved min tro på opstandelsen’

Gurli Adamsen har som kordegn ført kirkebøger og udskrevet attester ved dåb, død, vielse og navneændringer. Nu går hun på pension.

Hun har arbejdet med alt det administrative omkring økonomi, løn og bogholderi og har medvirket ved søndagsgudstjenesterne, hvor hun også har holdt børnekirke.

Spændende arbejde
Gurli havde egentlig planlagt at gå på efterløn som 62-årig efter 7 år som kordegn i Gl. Haderslev kirke. Hun kom til at oplære sin efterfølger og blev derefter vikar. Senere blev hun ansat ved Domsognet.
– Det har været sjovt. Jeg har virkelig nydt at være ansat i folkekirken. Ikke på grund af lønnen, men der er et fantastisk klima mellem medarbejderne i Domsognet.
Jeg forstår slet ikke dem, der melder sig ud af kirken. De sætter sig slet ikke ind i de mange tilbud, de får for de få penge, de giver i kirkeskat, mener hun.

Opstandelsestroen
Gurli er glad for kirken og værner om sin tro. Den har hun haft brug for, da hun i en tidlig alder mistede tre af sine nærmeste.
– Præster, der ikke tror på opstandelsen, skal ikke pille ved min tro. Min mor døde, da jeg var 12 år. Jeg var overbevist om, at da hun blev sænket ned i jorden, kom hun op til Gud, fortæller Gurli.
Pludselig en dag blev far dræbt af en bybus på Ribe Landevej, her, hvor jeg bor nu i Haderslev. Han var kun 57 år. Det var hårdt.
Jeg blev gift allerede som 21-årig, og vi nåede at have 18 år sammen. Men en tidlig morgen i en efterårsferie lå jeg i vores campingvogn med min mand og to drenge. Den yngste var lige blevet konfirmeret. Pludselig får min mand det skidt og dør af et hjertestop, selvom jeg forsøgte at give ham hjertemassage.
– Jeg vil have lov til at tro på opstandelsen, for jeg har en forventning om at skulle se dem igen. Jeg kunne ikke komme over disse dødsfald, hvis ikke troen var der. Men det var svært at få grædt ud og bearbejdet min egen sorg over tre voldsomme dødsfald – og jeg fik ikke sagt farvel til nogen af dem.
Min mor bad aftenbøn sammen med mig. Og når jeg havde det rigtig skidt, kunne mor sige: ”Så prøv at bede Gud om hjælp.” Og det har jeg gjort siden.
Gurli blev uddannet assistent på Den kongelige amtstue i Haderslev som 20-årig og kom som nygift til i hulkortafdelingen i Kolding kommune som assistent. Efter nogle år som hjemmegående med små børn vendte Gurli tilbage på arbejdsmarkedet på kontoret i margarinefabrikken Alfa i Vejen. Det blev også til nogle år med bopæl og arbejde i Videbæk og Herning, hvor Gurli var ved  arbejdstilsynet.
Da hendes mand døde, endte hun i Haderslev Kommunes sygedagpengeafdeling. Efter 9 år her kom hun til Socialpædagogernes fagforening og senere Kristelig Fagbevægelse. I den periode kom hun i Gl. Haderslev Kirke.
Hun tog så kordegneuddannelsen og blev kordegn fra januar 2000.

Aktiv pensionist
For nylig har Gurli været på højskole. Hun søger de berigende oplevelser sammen med andre interessante mennesker. Pensionisttilværelsen skal også bruges til at rejse. Kalenderen er booket med en Luther-rejse til Wittenberg, opera-ophold i Hamborg, Dirty Dancing i Tivoli og Cirkusrevyen på Bakken.
Fra sommer skal hun være vicepræcident i Y-mensklubben og formand for programudvalget, og to gange om måneden er hun med til at sortere lopper til Y-mens loppemarked i Kolding.
Af: Henrik E. Refshauge/Bodil