28 kristne etiopere dræbt af ISIS
Islamisk Stat har udgivet en video, der angiveligt viser likvidering af 28 etiopere i Libyen.
En ny video fra Islamisk Stat viser, hvordan 30 kristne etiopiere bliver henrettet i Libyen. USA og EU har fordømt drabene.
I Etiopien holder de dræbtes familier sørgetid, mens hele landet er i chok over henrettelserne.
Videoen viser, hvordan terrorister fra Islamisk Stat (IS) skød og halshuggede de kristne, hvorpå de placerede hovederne oven på de døde kroppe. Fangerne var i modsætning til tidligere IS-videoer klædt i sorte dragter, mens deres bødler bar militære camouflagedragter.
Advarer alle kristne
En maskeret jihadist med amerikansk accent holder på videoen en lang tale, hvor han advarer om, at kristne ikke vil være sikre, før de antager islam.
I teksten på billederne fra henrettelserne står der, at de dræbte ’følger fjenden Etiopiens kirkes kors’.
Tre dages landesorg
thiopiens regering har efterfølgende erklæret en tre-dages landesorg i det overvejende kristne land. Samtidig har man udtalt sin fordømmelse af drabene. Man har dog ikke kunnet identificere ofrene med sikkerhed.
EU har ligesom USA skarpt fordømt henrettelserne, der betegnes som et forsøg på at ’skabe religiøs splid’.
– Det er ikke et sammenstød mellem civilisationer eller en kamp mellem islam og Vesten. Det er et kriminelt misbrug af en nobel religion til at udføre terrorangreb i en kamp for magt, siger talskvinde Catherine Ray fra EU’s fælles udenrigstjeneste ifølge Jyllands-Posten i en pressemeddelelse.
Talskvinden siger også, at unionen støtter de lande i Afrika, der i disse år kæmper mod terrorisme og radikalisering.
Vi vil øge vores indsats i samarbejdet med afrikanske regeringer og regionale organisationer i disse områder, og vi vil diskutere denne fælles udfordring på møder mellem kommissionerne i EU og Den Afrikanske Union, sagde Catherine Ray.
Fra Det hvide Hus lyder fordømmelsen:
– Det, at disse terrorister har dræbt disse mænd bare på grund af deres tro viser terroristernes onde, meningsløse brutalitet, siger det nationale sikkerhedsråds talskvinde Bernadette Meehan.
De islamistiske ekstremister er ifølge the Associated Press vrede over Etiopiens militære angreb på den islamistiske gruppe al-Shabab i nabolandet Somalia.