Genbrugsstævner er godt i gang

”Genbrug er ikke det værste, man har”. Sådan bliver der sunget til årets genbrugsstævner, der vanen tro byder på en god blanding af hygge og inspiration. Og naturligvis en hjemmeskrevet genbrugssang.
”Genbrug er ikke det værste, man har”. Sådan bliver der sunget til årets genbrugsstævner, der vanen tro byder på en god blanding af hygge og inspiration. Og naturligvis en hjemmeskrevet genbrugssang.

Mission Afrika holder i denne tid genbrugsstævner i Skive, Brønderslev, Gram, Give og Silkeborg, og nu kommer turen til Østdanmark, når det i næste uge går løs i Roskilde og Rønne.

Programmet byder på nyheder fra Mission Afrikas arbejdsområder, orientering om nye tiltag på genbrugsområdet og inspiration til det daglige arbejde i butikken.
Gedeavl i Mali
Om formiddagen præsenterer Mission Afrikas konstituerede generalsekretær Peter Fischer-Nielsen det nye indsamlingsprojekt i butikkerne. Sidste år blev indsamlingsbøsserne sat frem på diskene i butikkerne, og det første indsamlingsprojekt handlede om gadebørn i Nigeria. Under overskriften ”fra gadebørn til glade børn” blev der i alt samlet cirka 35.000 kr. ind.
Nu går en ny projektperiode i gang, og de småpenge og byttepenge, som kunderne putter i bøsserne, går i det kommende år til et landsbyudviklingsprojekt i Mali. Kvinder bliver hjulpet i gang med gedeavl og får samtidig undervisning i at læse, skrive og regne. Ud over en mundtlig præsentation af projektet får butikkerne også plakater og løbesedler med hjem, som kan udleveres til kunderne.