Hulepindsvin gør arkæologisk fund

Den slags kan kun ske i Israel: et hulepindsvin graver en hule, hvorved en 1400 år gammel olielampe i perfekt stand dukker op – hvorpå fundet bliver inddraget af ’arkæologi-betjente’ på rutinepatruljering for at hindre tyverier.

Opsynsmændene fra Israel Antiquities Authority (IAA) var ude på deres sædvanlige runde for at hindre tyverier fra de arkæologiske udgravninger. I Mellemøsten er tyveri fra disse steder nemlig lige så almindeligt forekommende som de mange værdifulde fund. Men under besøget i Horbat Siv, en udgravning fra den sene romersk-byzantinske periode i Sharon-området i det centrale Israel, bemærkede opsynsmændene en ualmindelig velbevaret lampe i udkanten af hulepindsvinets hule. Lampen havde brændemærker; et tegn på, at den havde været i brug.
Når hulepindsvin graver deres huler, smider de jord – og irriterende gamle skatte på stedet – opad mod overfladen!
Man må huske på, at hulepindsvin hører til de store gnavere. De kan veje op mod 15 kg og har derfor store huler, som let kan strække sig over mere end 15 meter.
Det betyder ifølge Ira Horowitz fra anti-tyverienheden hos IAA, at ’hulepindsvins-arkæologi’ ikke er så sjældent forekommende, som man måske kunne tro.
Men det er heller ikke usædvanligt, at gnavere ødelægger arkæologernes arbejde: Forskere har længe klaget over, at jordegern i Nordamerika ødelægger deres afdækning af fortiden – ikke mindst fordi de blander jordlagene, når de graver.
Så når man gør arkæologiske fund i et hulepindvins jorddynge i Israel, må de menneskelige arkæologer nøjes med at indsamle tingene i den rækkefølge, de bliver fundet. En genstand øverst i jorddyngen må være det seneste fund – af hulepindsvinet altså. Men alle arkæologerne må se nærmere på, hvilket historisk lag gnaveren har gravet sig igennem sidst.
Det er elementært, men ikke fuldstændig pålideligt.