Hvorfor vælger stadig flere barnedåben fra?

Hvad betyder det for Folkekirken, at antallet af døbte børn er faldet med 18 procent i løbet af fem år? spurgte værten på P1’s Religonsrapport den 24. marts.

– Mit barn skal selv vælge, siger nybagte forældre. Men hvorfor vil selv troende forældre fravælge dåben, og er Folkekirken selv skyld i et ændret syn på dåben?

Sådan lød nogle af spørgsmålene i Religionsrapporten med Lisbeth Brocellius Meléndez som vært den 24. marts.
Med i studiet var Viborgs nye biskop Henrik Stubkjær og Karen Marie Sø Leth-Nissen, cand.theol og Ph.d-studerende ved Det Teologiske Fakultet i København.

Dåben er et tilvalg

– Selv troende forældre kan sige: Barnet skal vælge selv, sagde Karen Marie S. Leth Nielsen. Biskoppen pegede på, at også fødselstallet har vist nedadgående tendens. Mens dåbstallet er faldet med 18 procent, er fødselstallet dog kun faldet med 10 % i samme tidsrum.
– Før var det en tradition at døbe sit barn. Nu er det blevet et tilvalg, mener biskop Henrik Stubkjær. Alligevel vurderer han, at flere og flere søger kirken, og at dåbstallet vil stige igen. Som forældre til en lille baby kan man føle sin skrøbelighed og behovet for at lægge den lille i Guds hænder.
Der var en ’fantastisk oplevelse’ efter terrorangrebet i København. I Viborg tog nogle unge piger nemlig initiativ til en aktion på Hjultorvet, og senere mødte 600 op til andagt i kirken med deres lys, fortæller stiftets nye biskop.

Priser selvstændighed

– Forældre i andre lande lægger vægt på, at deres børn er velopdragne, men i Danmark er selvstændighed det vigtigste for forældrene, mener kultursociolog Emilia van Hauen. Hun peger på, at Folkekirken ikke er en del af folks selvforståelse, og at dåb er et tilvalg af et kristent fællesskab.Mange voksne vil ikke tage en beslutning på deres børns vegne.
For biskoppen er det dog ikke en god grund til at fravælge dåb:
– Børn har brug for en mur at spille op ad. Vi vælger jo så meget andet for vore børn, siger han.
For de forældre, som lader deres børn døbe, handler det ofte om familietraditioner, ’at få et navn’ og om danskhed. Men den kristne tro er også med for mange.

Ingen frygt

Før i tiden handlede dåben om frelse eller fortabelse. Men hvad betyder det nu? spurgte studieværten.
– Det er uhyggeligt at skræmme folk. Vi døber, fordi vi har fået pålagt at gøre det. Men frygten sidder nok ikke i folk, som den gjorde det førhen, lød svaret fra biskoppen.
– Mange danskere tror på noget, men man ser religion og spiritualitet som et tag-selv-bord. Nogle sætter budhistiske ideer sammen med kristendommen. Grundstenen for mange danskere er noget omkring salmerne, og Jesus og Gud og gudstjenesten. Vi bekender os ikke til én tro mere, siger Emilia van Hauen.

Googlebuddhisme?

Har danskerne en for overfladiske tilgang til troen?
Både babysalmesang og børneyoga er populære tilvalg for forældre. Men selv deltagere i babysalmesang kan finde på at vælge dåben fra.
– Nogle taler om en ’Googlebuddhisme’. Men det er svært at kombinere kristendom med reinkarnation. Vi tror, at verden er skabt god af Gud, og at vi har et ansvar. Sådan er det ikke i hinduismen og buddhismen, mener Henrik Stubkjær.
For Karen Marie S. Leth Nielsen er det dog ikke let at ændre tidens trend: Folk er trætte af at få at vide, hvad de skal gøre og mene. Og nogle vælger dåben fra, fordi de ikke kan sige ja til hele trosbekendelsen, siger hun.
– Vi skal ikke forsimple budskabet som fx i debatten om opstandelsen. Vi skal udvide folks horisont, når vi forkynder kristendom. Budskabet skal gøres relevant for folk i deres hverdag, fastslår Henrik Stubkjær.