I år er Jesu lidelse lettere at forstå

I år var påsken anderledes. Ikke fordi jeg foretog mig noget andet, end jeg plejer, men fordi verden har ændret sig drastisk.

Den katolske kirke har den tradition, at man palmesøndag og langfredag læser evangeliet om Jesu lidelseshistorie op. Det foregår på den måde, at præsten lægger stemme til Jesu ord, og medlemmer af menigheden til de andre aktører som Peter, Pilatus og folkemængden. Det sætter dramaet mere i relief og aktualiserer det.

Vi kender alle historien udenad. Og selvom den altid er bevægende, så har det hidtil været noget, som fandt sted for længe siden. Normalt tænker vi på Jesu dom, piskning og korsfæstelse som noget, der hører en fanatisk og brutal fortid til. Vi forstår ikke, at nogen kunne behandle Jesus så ondsindet. Hvorfor i alverden ville nogen slå Jesus ihjel? Han kom med fred og kærlighed.

Men i år var korsfæstelsen desværre meget lettere at forstå. I år rykkede evangeliet helt ind i nutiden. Dagligt hører vi om kristne, der bliver halshugget. Overalt i Mellemøsten bliver kristne slået ihjel på måder, som tager os tilbage til Golgata.
Spørgsmålet om, hvorfor nogen ville slå Jesus ihjel, presser sig igen på. Det samme spørgsmål angår de kristne, som bliver slået ihjel i dag. Vi taler konstant om ytringsfrihed og religionsfrihed. Alligevel er vi vidne til en verden, som nedslagter kristne som dyr. Uden nogen politisk reaktion herpå. Verden vender ryggen til.

Truslen mod kristendommen rejser nogle alvorlige spørgsmål. Hvor efterlader den det moderne samfund, som efterhånden næsten er helt afskåret fra sine åndelige rødder og flyder rundt i sekularismens oprørte vande – og med islam, der får mere og mere fodfæste verden over? Kan ytringsfriheden og menneskerettigheder sikre et stabilt og trygt samfund, når kristendom udslettes?

For kristne står det nu klart, at man er tilbage til kirkens første tid med martyrier, og situationen er den samme som Jesu. Det var en illusion at tro, at vores samfund, selvom det har været tæt knyttet til kristendommen i århundreder, kunne opretholde værdierne og den sociale orden, da man kastede troen bort til fordel for den sekulære ideologi.

Men nu, hvor båndet mellem kristen tro og samfund næsten er helt brudt, træder det klarere frem, hvad kristen tro er – nemlig foragtet og afvist, men den har kraften til at genopstå i påsken.
Glædelig Påske.