Kristne må gerne sige stop til ’flygtninge’

I den forgange uge har debatten kørt løs om bådflygtninge, som drukner i hobetal, når de forsøger at krydse Middelhavet i faldefærdige plimsoller. Hvad skal og kan Europa gøre ved problemet?

EU’s toppolitikere vrider hænder. Europa kan ikke vende ryggen til de mange tragiske dødsfald på havet – og samtidigt er det ikke muligt for de europæiske lande at absorbere alle indvandrere, som stiger i land på de sydeuropæiske kyster.
Debatten om, hvad der er det rigtige at gøre, kører også blandt kristne. Er det ikke mangel på næstekærlighed at afvise flygtninge? Er man skeptisk overfor, om vi magter at hjælpe alle, korser andre sig, og man bliver stemplet kyniker, der ingen barmhjertighed ejer.
Selvfølgelig bør kristne være rede til at hjælpe nødstedte. Ingen tvivl om det. Men når det gælder situationen i Middelhavet, nytter det ikke at lukke øjnene for, at havet også er rutefart for ekstremister. ISIS har svært ved at trænge ind i Europa ved de normale grænseovergange, fordi efterretningstjenester dér har kontrol. Med bådflygtningestrømmen er alt kaos, og myndigheder har intet overblik over flygtningenes identitet. Den britiske NATO-chef Jamie Shea har advaret om, at ISIS direkte udnytter flygtningekrisen til at infiltrere Europa med terrorister.
Denne problematik må også kristne forholde sig til. I årtier har vi her oppe nordpå levet i et velfærdssamfund, hvor vi har udviklet en antropologi, hvor rigtig ondskab slet ikke findes mere. Alt kan ordnes med socialhjælp. Men netop den kristne tro fortæller om, at rendyrket ondskab findes, og at vi skal bekæmpe den. Derfor er det heller ikke ukristent at forsvare sin tro, kirken og ens nærmeste. Man har faktisk pligt det til.
Som kristne må vi have mod til at sige nej til ondskab. Det gør vi naturligvis først og fremmest ved at elske vores fjender, som Jesus har pålagt os, og bede for dem. Men vi skal samtidigt også have modet til at sige stop, og her går grænsen, bogstaveligt talt. Der var også flere gange, hvor Jesus måtte sige: Vig bort, Satan. Jesus gik ikke i blødsøden dialog med ondskab. At gøre det er nemlig ideologisk humanisme og ikke kristendom.