Ny bog vil gøre kirken levende

Leif Rasmussen har skrevet et brev til menigheden i Danmark. Han minder os om, hvad en kirke egentlig er, og vil have ”profeterne på banen igen”.

Måske skal kirken slet ikke være, som den er blevet…

Leif Rasmussen mener i hvert fald, at den er kørt af sporet.
Den tidligere bibelskolelærer og frikirkeforstander er aktuel med en ny bog, som udkom tirsdag. Bogen er formuleret som et ”Brev til menigheden i Danmark”.
Her gør Leif Rasmussen op med det, kirken er blevet til.

Andre end hyrder

– Hvad er der galt?
– Vi har fået en præstestyret kirke, hvor alt for meget kommer til at hænge på præsterne. Vi har glemt den bibelske model, som nævnes i brevet til Efeserne 4,11:
”Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op…”
– Disse tjenester har kirken manglet lige siden. De fleste steder har man ignoreret alle disse tjenester, bortset fra hyrden – dvs. præsten. Men kirken når ikke frem til sin fuldendelse uden dem, mener Leif Rasmussen.

Lyttede til Gud

– Men indenfor dit eget kirkesamfund, Apostolsk Kirke, har man jo netop lagt vægt på de fem tjenestegaver (apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere)?
– Ja, det gjorde man i hvert fald tidligere. Man forventede at høre direkte fra Gud fx gennem profeter, der gav deres budskaber ved møder og gudstjenester.
Det løftede naturligvis et møde, hvis man hørte noget fra Gud, husker Leif Rasmussen.
– Også højskolens tilblivelse i Kolding var et resultat af profetiske ord og åbenbaringer under krigen fra især Sigfred Beck, Martinus Bjerre og Sv. Aa. Facius.
Det var jo egentlig utroligt, at en lille kirke gav sig i kast med at opføre en sådan kæmpe bygning på størrelse med Noas Ark! Men de følte sig ledt til det. Sigfreds far skænkede jorden. Han havde selv haft englebesøg ved den sø, der stadig ligger ved højskolen.
Og eleverne strømmede til dette troens tempel fra hele Europa, så det i mange år var fyldt.

Profeti er ikke krydderi

– Er det ikke sådan i dag?
– Nej, efterhånden er tjenestegaverne jo gledet væk mange steder. Både i vores kirke og i de fleste andre. Det profetiske er begrænset og stærkt kontrolleret i menighederne i dag.
Der, hvor det fungerer, er det nærmest som en slags ”krydderi”, man tilfører gudstjenesten, uden egentlig betydning, og det er langt fra den bibelske forståelse.
Det ”profetiske” er blevet forfladiget til underholdning og velmente ord.
– Men skal profeter ikke bedømmes?
– Jo, det, de kommer med, skal naturligvis bedømmes. Ikke ud fra menneskelig tankegang, men ud fra Bibelen. Og jeg har selv været med til stilfærdigt at standse en, som profeterede noget, der ikke var fra Gud. Men vi må ikke være så bange for fejltagelser, at vi lukker helt af.
Der er ingen tvivl om, at man stadig tror på de åndelige tjenester i vores kirke, men man lægger ikke længere vægt på dem.

– Er det sket, efter at Apostolsk Kirke for nogle år blev ændret til et mere uformelt netværk?
– Nu handler dette ikke kun om mit eget kirkesamfund, men om kirken generelt.
Jeg tror, at overgangen til et mere løst netværk skete som reaktion imod, at man efterhånden havde fået presset det åndelige ind i en stram organisation. Man havde opbygget et hierakisk og centraliseret system af tjenester. Og man kan jo ikke presse Guds model ind i en menneskelig organisation. Guds kirke går jo på tværs af kirkeretninger.

Mere end management

– Hvis vi så ser bort fra din egen kirke, hvad mener du så generelt er det største problem?
– Det er, at kirken, som vi kender den i dag, er gledet bort fra Guds ord og er blevet mere optaget af at behage folk.
Også i de evangeliske og karismatiske kirker er man blevet optaget af moderne management-teorier, som man har forsøgt at overføre til kirken.
Mange har haft fokus på nogle store mega-kirker og forsøgt at efterligne deres ”koncepter”.
Men kirken er jo ikke et menneskeligt koncept. Vi kan ikke selv skabe en kirke – det er noget, Gud gør gennem Helligånden.
Og Helligånden kan ikke komme til, når der er for megen kontrol med menighedslivet. Så kommer de åndelige gaver og tjenester ikke til udfoldelse.

Kirken mangler gennemslagskraft

– Vi véd jo, at den kristne kirke i den allerførste tid havde en enorm kraft i sig. På kun en generation eller to var man nået ud til hele den dengang kendte verden med evangeliet.
Det skyldes ikke nogle smarte teorier og koncepter, men at Guds Ånd fik lov at virke gennem mirakler, profetisk tale, inspireret undervisning osv.
Men så stivnede meget jo med den katolske kirke, som efterhånden blev blandet sammen med statsmagten.
Luther forsøgte at reformere kirken, og der begyndte er genoprettelse af kirken, men gudstjenesten forblev grundlæggende den samme med én præst og en masse tilhørere.
Gennem en række vækkelser fra 1500-tallet til i dag er de åndelige sandheder ved Helligåndens formidling blevet givet tilbage til kirken. Men der er stadig lang vej.
Nogle taler så meget om ”Kirken”, som om det var den, evangeliet handlede om. Men kirken er ikke i mål i sig selv.
Og uden tjenesterne (apostel, profet, evangelist, hyrde og lærer) mangler kirken den gennemslagskraft, som de første kristne oplevede.

Et brev til Danmark

– Er det derfor, du har skrevet dit brev til menigheden?
– Ja, jeg fik en indre tilskyndelse til det ved et stævne på Pottemagerens Hus, hvor jeg havde 5 lektioner om det tema, som bogen handler om.
Undervisningen skabte et sådant røre blandt stævnedeltagerne og medarbejderne. For mange var budskabet helt nyt. De sagde, de aldrig havde hørt denne udlægning før.
Efter stævnet ringede nogle af medarbejderne til mig og stillede spørgsmål til min forkyndelse. Da forstod jeg, at det var tid at nedskrive det, som Gud har lagt mig på hjerte.

Kaldet til profet

Leif Rasmussen fik allerede som ung et profetisk kald, som siden blev bekræftet. Det fortæller han åbent om i bogen.
Han blev senere forstander indenfor Apostolsk Kirke i Københavns-området. Senere blev han bibelskolelærer i Kolding. Men hans profetiske tjeneste gled efterhånden i baggrunden, og han mistede frimodigheden.
Men en dag gav en deltager på et stævne ham en personlig profeti, som gjorde indtryk.
– Gud havde givet budskabet til vedkommende om natten. Den måde Gud tiltalte mig på, gik lige til mit hjerte og skabte en ny bevidsthed hos mig om, at Gud havde kaldet mig til at være profet. At jeg skulle stå ved det og gøre mig min kaldelse bevidst, svarer Leif Rasmussen.
Bogen kan bestilles på Hosianna.dk. Den er på 120 sider og koster 98 kr.