Festen er ikke slut

Rapture Ruckus (engelsk for ‘forstyrret af Kristi genkomst, eller forstyrret/bevæget ekstase).Til dem der ikke kender bandet: Forestil dig en flaske champagne. Du åbner den, den eksploderer, og festen er startet.

Det er lidt det samme her. Musikken er upbeat, og glæden er i højsædet. Bandet er anerkendt for teksterne, der liver op og inspirerer. Musikken udtrykker livsglæde, rytmerne og de crazy beats markerer budskabet. At lytte til Rapture Ruckus er nemlig som at lytte til vidnesbyrd, bare i rapform. Det er direkte og inyourface.
Men det betyder ikke, de ikke har noget vigtigt at sige. Gud er nemlig en fest, selvdestruktion og flugt er fortid:

”Is it even really fulfilling ya, or is it ultimately killing ya?
Has it given ya a virus, that’ll wreck your balls faster than Miley Cyrus?
God ultimately knows whats up
That’s why He doesn’t really even want you up in that club
With ya bottle of bub, while you’re twerkin’ it up
Cause those men looking at you they ain’t looking for love (“Everybody get up)”

Det er en fin musikkost og tilmed en ret varieret ‘kost’: Jeg hører både rock, hip hop, popsang og dubstep. Dance og House fans bliver henrykte.
Hvis man er kristen og gerne vil have noget uptempo lovsang er pladen oplagt, men måske skal man lede lidt, hvis man vil have en lovsang, man kan spille på guitar med lovsangsbandet. Rapture Ruckus er heller ikke for alle. Det er musik der ærer Gud, men kan man ikke lide rapgenren, bliver det svært. De er radikale, også stilmæssigt.
Et album, man kan spille til mange lejligheder, som henvender sig til unge, men egentlig alle, der ikke mener festen er slut endnu. Og det er den jo heller ikke, når man kender Gud.
Marianne Glitfeldt