Kristent storværk

Af Kristian Kristiansen 28. maj. 2015/22

Victor Hugo (1802-1885) er en af 1800-tallets største forfattere og betragtes i hjemlandet Frankrig som den største digter gennem tiderne, mens han i resten af verden næsten kun kendes for de to store romanværker “Klokkeren fra Notre Dame” og “De elendige”. ”Han var i alt, hvad han skrev, dybt overbevist om digterens moralske og civiliserende rolle i en tid med politiske og sociale omvæltninger og fastholdt på trods af alt, også sin egen tvivl, en idealistisk fremtidstro befordret af tillid til forsynet.” (Den Store Danske)

Victor Hugos ”De elendige” er for første gang blevet tilgængelig i en på alle måde komplet dansk oversættelse.

Forfatteren Mark Twain var altid god for en kommentar – og gerne også de mere bidske af slagsen. Han definerede engang en klassiker som en bog, alle kunne tale med om, men ingen havde læst.

Lige præcis sådan har det mange steder – også herhjemme – været med denne mastodontiske roman, første gang udkommet 1862, på dansk allerede samme år, indtil flere oversættelser og udgaver, alle stærkt forkortede – på grænsen til det maltraktere(n)de.
Indtil nu har Fr. Winkel Horns bearbejdede 1898-oversættelse været den, ”man brugte”. Det rådes der imidlertid effektivt bod på nu! Forlaget Vandkunsten har – med gode fonde i ryggen – udgivet den første fuldstændige version af værket. Gode og fortjenstfulde gerninger skal man ikke udfordre, så her tages Hans Peter Lunds fænomenale arbejde til respektfuld efterretning; flaget hejses, og der kippes med hatten.

En af verdens- litteraturens allermest farverige romaner

Romanen er blevet kaldt en af verdenslitteraturens allermest farverige. Vi følger den tidligere straffefange Jean Valjean, der efter at have udstået sine 19 år som tvangsarbejder resten af livet må kæmpe for sin ret til at leve et agtværdigt liv. Der er mange paralleller mellem den tid og vores egen, viser det sig. Han er ”ingenting”, en elendig. Som en anden asylansøger på tålt ophold melder han sig hos biskoppen, som den simple forbryder samfundet ser ham som.

Men netop denne biskop er ikke, som bisper er flest. Han er de svages beskytter: ”Når det drejede sig om gode gerninger, gav han ikke op, end ikke over for et nej, og fandt ord, som fik folk til at tænke” (s. 22), og når man banker på hans dør, spørges der alene ind til, om man lider. Synden er realistisk allestedsnærværende i hans tankesæt: ”Mindst mulig synd, det er menneskets lov. Slet ingen synd, det er englens drøm. Alt jordisk er underkastet synden. Synden er en tyngdekraft” (s. 23).
Der er ganske meget smæk for skillingen, over stok og sten går det, afbrudt af lange sekvenser, hvor forfatteren kaster sig ud i teologiske kommentarer, redegørelser for underklassens sprog: argot’en, om fremskridtet, om videnskaben og om det skønne, om osteproduktion, klosterliv, slaget ved Waterloo, det underjordiske Paris og meget mere. Alt det, som forfatterinden Mary McCarthy langt senere (1960) kaldte ”kendsgerningen i romanen”. En af Hugos samtidige, Jules Verne, boltrede sig også gerne med mange af disse små sidespring fra hovedhandlingen.

Les Misérables - De elendige - er en af litteraturhistoriens største romaner, og blandt disse en af de mest elskede. Værket er blevet kaldt ”et næsten bibelsk drama i romanform”. Og om denne første fuldstændige oversættelse skrev anmelderne bl.a. ”en nydelse af de helt særlige” og ”Litterær revolution. (..) uendelig god.” — Les Misérables – De elendige – er en af litteraturhistoriens største romaner, og blandt disse en af de mest elskede. Værket er blevet kaldt ”et næsten bibelsk drama i romanform”. Og om denne første fuldstændige oversættelse skrev anmelderne bl.a. ”en nydelse af de helt særlige” og ”Litterær revolution. (..) uendelig god.”

En kristen roman

Men først og sidst er De elendige en kristen roman, ikke nødvendigvis blot fordi den er blevet set af eftertiden som sådan, men fordi den også er det i Hugos egen optik:
”Den bog, som læseren sidder med i dette øjeblik, er fra ende til anden … en vandring fra det onde til det gode, fra det uretfærdige til det retfærdige, fra natten til dagen, fra begæret til samvittigheden, fra råddenskaben til livet, fra det dyriske til pligten, fra helvede til himmel, fra intetheden til Gud. Udgangspunktet: materien, mål: sjælen. Hydra i begyndelsen, engel til sidst” (bd. III, s. 1460).
Jean Valjean døde, som nogen skrev på hans gravsten, da han mistede sin engel. Men fuglene synger stadig, hver gang det bliver forår. Genopstandelsen findes.

Victor Hugo:
De elendige I-III
1751 sider • 599 kr.
Forlaget Vandkunsten