Israels viceudenrigsminister bruger Bibelen til at forsvare retten til landet
Den zionistiske Tzipi Hotely mener, at Israel bør annektere Judæa og Samaria.
Udenrigsdepartementet (UD)har fået en zionistisk viceudenrigsminister. Tzipi Hotovely (36) beder Israels diplomater i udlandet om at citere Torah’en, dvs. de fem Mosebøger, når de argumenterer.
Hun slår fast, at Israels land, inklusive Judæa, Samaria og Jerusalem, tilhører jøderne. Norges udenrigsminister Børge Brende var den allerførste, som fik at høre, at Jerusalem må forblive under israelsk suverænitet.
Skal ikke sige undskyld
Det vakte opsigt, da Hotovely i en tale til 106 diplomatiske stationer bad diplomaterne bruge Bibelen i deres argumentation for jødefolkets historiske ret til landet Israel.
– Det er vigtigt at sige, at dette land er vort, hele landet er vort. Vi kom ikke hertil for at bede om undskyldning for det, sagde Hotovely.
Hun citerede den lærde rabbiner Rashi, som levede fra 1040 til 1105 og skrev kommentarer til de jødiske skrifter i Talmud. Rashi skrev, at Torahen starter med skabelsen af verden. Hvis nogle af verdens nationer beskylder jøderne for at stjæle landet Israel, så kan de sige, at hele verden tilhører Gud. Han gi’r det til hvem han vil.
Hotovely er modstander af at opgive land til en palæstina-arabisk stat. Hun mener ifølge israelsk presse, at Israel bør annektere Judæa og Samaria. Samtidig vil hun give araberne i områderne israelsk statsborgerskab og stemmeret.
– Mellem havet (Middelhavet) og Jordanfloden har vi kun brug for én stat, staten Israel, som har en arabisk minoritet. Der er ingen plads for en aftale, som drøfter overgivelse af Israels suverænitet over land, som blev taget efter lov og ret i seksdageskrigen i 1967, sagde juristen i et radiointerview.
“Vi ønskede ikke krigen i 1967. Den var på mange måder påtvunget os. Der er mange tilfælde, hvor lande har mistet områder i krig, og det var det, som skete her.”
– Vi ønskede ikke krigen i 1967. Den var på mange måder påtvunget os. Der er mange tilfælde, hvor lande har mistet områder i krig, og det var det, som skete her. Det var jordansk suverænitet, og Jordan afgav dette land. Der var ingen ”palæstinensisk stat” eller et ”palæstinensisk folk”, som var anerkendt af verden, sagde Hotovely til Ynetnews.
Da statsminister Benjamin Netanyahu af USA blev tvunget til at fryse nybyggeri i Judæa og Samaria i ti måneder, gik Hotovely imod et byggestop.
– Dette er vort land, som jødisk folk. Det er vor arv, derfor ser jeg ikke på os som okkupanter.
Hotovely var viceminister for trafik i den forrige regering. Hun sagde, at deres motto var, at man på vejen ikke skal hævde sin ret, men være smart.
– I alt for lang tid har Israels udenrigspolitik været ført på denne måde. Vi må forklare, hvorfor vi har ret. UD må forklare at Israel har ret, ikke bare give efter, sagde Hotovely.
Zionistisk drejning
Det vakte opsigt, da statsminister og udenrigsminister Benjamin Netanyahu udnævnte den åbenmundede Tzipi Hotovely til viceudenrigsminister i Israels 34. regering. Enkelte opfattede det, som om zionismen igen er på fuld fart ind i israelsk politik.
Den zionistiske højredrejning har allerede været synlig i flere år. Netanyahu så Hotovely i en fjernsynsdebat efter den anden krig i Libanon. Han fandt plads på Likuds liste i 2008, og hun kom ind i nationalforsamlingen Knesset.
Hotovely er født i december 1978 i Rehovot. Hun er datter af Gabriel og Roziko Hotovely, som immigrerede fra Georgia i det tidligere Sovjetunionen til Israel. Hotovely er gift og har et barn. Hun har studeret jura ved Bar-Ilan universitetet i Tel Aviv.
– Hotovely vil føre statsministerens politik. Hun har vist sin dygtighed før og vil blive en udmærket viceminister, sagde en kilde nær statsminister Benjamin Netanyahu til Jerusalem Post.
Hotovely taler godt engelsk. Hun har boet i USA og har tidligere forsvaret Israel i udenlandsk presse.