MF mangler 742.000 kr. inden juli – giver dobler op på gavebreve
Menighedsfakultetet i Aarhus håber at få 200.000 kr. mere ind i juni end i samme periode sidste år. I de sidste 3 uger af regnskabsåret har MF brug for gaver på ialt 742.000 kr.
En anonym ven af MF udfordrer derfor alle, der sympatiserer med MF, til at støtte på den lange bane ved at tegne et gavebrev. Denne person vil doble op på alle nye gavebreve, der tegnes i maj og juni.
Hvis man tegner et nyt gavebrev på fx. 2000 kr. årligt, udløser det altså en ekstra engangsgave til MF på 2000 kr., oplyser Menighedsfakultetet. På denne måde håber man at nå i mål med gaveindtægterne, før regnskabsåret udløber den 30. juni.