Mike Tyson’s palæ bliver kirke

Bokseren Mike Tysons tidligere luksushjem bliver kirkecenter.
Bokseren Mike Tysons tidligere luksushjem bliver kirkecenter.

Menigheden Living Word i Ohio, USA, vil skabe en forladt kæmpeejendom, der har tilhørt bokseren Mike Tyson, om til et menighedscenter. Prisen på 750.000 $ var kun halvdelen af salgsprisen i 1999.
– Det var Guds nåde, at vi nærmest faldt over stedet, for vi havde ikke planer om at finde noget, siger pastor Nick Dejacimo fra Living Word. Kirken har nu planer om at lave Tysons swimmingpool, der er på størrelse med et hus og formet som en boksehandske, om til en kirkesal. Der bliver dog også plads til undervisningslokaler, ungdomscenter, børneafdeling og sportscenter på det 23 ha store areal.
– Mens jeg gik rundt der i det store tomme hus, tænkte jeg på alle de vilde fester, der har været her. Jeg så en dagligstue, der engang har været fuld af både tigre og kendisser, fortæller Nick Dejancimo.
Sværvægtsbokseren boede i kæmpeejendommen fra sidst i 1980’erne til først i 1990’erne. Mike Tyson måtte dog erklære sig konkurs og sælge ejendommen i 1999 efter at have afsonet en fængselsdom for voldtægt.