Bibler til Cubas mange nye kristne

Der er et voksende antal evangeliske kristne i Cuba, men de kan kun købe bibler gennem kirkerne. Men nu er der kommet 83.000 bibler til landet gennem The International Missions Board, oplyser CBN (Christian Broadcasting Network).
Baptistkirken i Cuba har nu uddelt bibler til de troende i over 1.000 menigheder. Man har ikke solgt bibler i Cubas boghandler de sidste 50 år. Al salg af bibler er sket gennem kirkerne, som har været afhængige af donationer.
I de seneste år har det været svært for kirkerne at skaffe bibler nok til et hurtigt voksende antal troende i landet.