Mellemøstens kristne bøn

Tro og bøn er en helt naturlig del af livet for Mellemøstens kristne mindretal, siger Claus Swartz Andersen, der netop har holdt ferie hjemme i Danmark.

Claus Swartz Andersen holdt ferie i Danmark, mens hans kone Mette arbejdede – på Cypern.

Her har parret arbejdet som missionærer siden september 2014. Claus arbejder med fundraising til den kristne TV-station Sat7, mens Mette arbejder med kommunikation, specielt på de sociale medier.
Og netop mens der var SommerOase skulle hun deltage i et møde, så Claus måtte selv tage hjem og stå i stand-teltet og fortælle om arbejdet.
Til gengæld kan han mødes med parrets fire børn, som bor i Danmark.

Fra Gjern til Nicosia

Det var Claus, der først følte kaldet til at rejse ud som missionær. Senere kom Mette med på tanken. Efter at have tænkt og bedt over det, besluttede de at rejse ud som missionærer for MissionAfrika, som så ”låner” dem ud til Sat7.
Claus har i mange år arbejdet indenfor tøj-branchen og drev også sin egen butik.
Efter at have solgt butikken arbejdede han i Blå Kors Genbrug i tre år, og de sidste 14 år har han været medlemskonsulent på Kristelig Arbejdsgiverforening i Randers.

Solgte alt og rejste

– Ja, det var en lang proces på 1½ år inden vi kunne rejse ud, fortæller Claus.
– Bl.a. skulle vores yngste datter Josefine være færdig med folkeskolen og begynde på Djursland Efterskole, inden vi var klar til at tage fra Danmark.

”Det, der har gjort mest indtryk på mig er, hvor stor betydning bøn har for de kristne i Mellemøsten. Det er meget mere ligetil.”

Vi valgte også at sælge vores hus i Gjern, vores bil, ja alt, og Mette nedlagde sit kommunikationsfirma, før vi rejste ud.
Vi håber nemlig på at få en lang årrække på Cypern. Jeg er 52, og min kone er 51. Så vi ser mindst ti år frem, hvis alt går vel.

Ikke så let…

På Middelhavsøen Cypern har den kristne satellit tv-station Sat7 nemlig sit hovedkvarter i Nicosia, hvorfra man sender tv-programmer til de truede kristne mindretal i Mellemøsten og Nordafrika. Sat7 har også studier i Libanon og Egypten.
– Hvordan har det været for jer som familie at komme til Cypern?
– Både godt og svært. Det giver nogle knaster, når mange kulturer og mennesker skal arbejde sammen. Men det har vi alle været indstillet på.
Det har nok været nemmest for mig, fordi det var mig, der fik kaldet, mens Mette har skullet vænne sig til mange ting. Bl.a. at undvære børnene, hvilket måske er sværest for mødre.
– Men der er ikke så langt fra Cypern til Danmark…?
– Nej, på efterskolen sagde forstanderen, at vi næsten havde været mere derude end de forældre, som bor i Danmark.
Vi forsøger at komme hjem til de vigtige begivenheder.

TV når muslimerne

Programmerne sendes officielt til de kristne mindretal, men man véd, at millioner af muslimer også kigger med.
– Udover de arabiske programmer, som det begyndte med, sender vi nu også på Farsi til især Iran og nabolandene, og for nylig fik vi også lov at sende programmer på en tyrkisk satellit-kanal, som regeringen administrerer. Det er egentlig ret overraskende i et muslimsk land som Tyrkiet, mener Claus.
Han nævner også, at Sat7 er begyndt at sende skole-tv, bl.a. for at hjælpe de mange flygtningebørn.

Tværkirkeligt

Ægteparret har baggrund i Indre Mission, men den kristne satellitkanal støttes af en lang række organisationer i verden.
Herhjemme har Mission Afrika været med siden 1998 (bl.a. med udsendelse af forgængerne Mette og Axel Schmidt), og desuden støtter Bibelselskabet og Dansk Europamission kanalen. Og Pinsekirkens er med til at producere børneprogrammer på KKR/TV i København. Så der er et meget tværkirkeligt fællesskab.

Kirke for millioner

– Sat7 er jo ’kirke’ for millioner af kristne, også dem der ikke har mulighed for at gå i kirke på almindelig vis. Tiden er ved at rinde ud for de kristne i Mellemøsten, og hvis vi som kristne vil noget i Mellemøsten, så er det nu, det skal ske, inden det er for sent, har Mette Swartz Andersen tidligere sagt.
Claus’ primære opgaver bliver at skabe interesse for Sat7 hos kirker og organisationer, specielt i Golf-staterne. Her er befolkningerne muslimske, men der er mange kristne gæstearbejdere, og de har som regel lov at have kirker i isolerede områder. Dem skal Claus nu i kontakt med.

Bøn gør indtryk

– Det, der har gjort mest indtryk på mig er, hvor stor betydning bøn har for de kristne i Mellemøsten. Det er meget mere ligetil. Når vi fx er ude på en restaurant for at spise, er det helt naturligt, at man beder kristen bordbøn – selv om man er i et muslimsk land.
Det ville nok være en overvindelse for mig selv at gøre det i vores eget – kristne – land.
– Så de kristne mindretal i Mellemøsten er meget bevidste om deres tro?
– Ja, meget. Og de tager Guds ord bogstaveligt. De lever det ud, og de tror på, at det sker.
– Men de er jo også vant til modstand og at skulle slås for at bevare troen?
– Ja, når det går slemt til, bliver kirker brændt af i Egypten, og IS dræber mennesker i Syrien og Irak. Også i andre lande oplever de jo jævnligt, at de bliver mødt af muslimer, som ikke accepterer, at de har en anden tro.

Tillid og frimodighed

– Men den tillid og tro til Gud, vi har mødt dernede, den har været opmuntrende. Uanset de kristnes problemer og begrænsinger, så er de glade i troen, og de ser frem til det evige liv. Bønnen og deres frimodighed kan vi lære meget af, slutter Claus.