Modigt af ny minister at tale om tro

En af sommerens store debatter handlede om, hvorvidt en videnskabsminister kan tro på, at der står en skabende Gud bag verden. Esben Lunde Larsen (V) udtalte, i anledning af at han blev udnævnt til forsknings- og uddannelsesminister, i et interview i Jyllandsposten, at han tror på, at Gud står bag hele skabelsen.

I samme interview kommer ministeren også ind på, at Biblen og videnskaben har hver deres forklaring på livets oprindelse, men at det ene ikke udelukker det andet. Og at man godt kan balancere mellem begge synspunkter. Det vil sige, at selvom man anerkender en udvikling, så er der altså intet i vejen for samtidigt at tro på, at Gud står bag det hele.

Det skabte et lavine af kritik imod ministeren. ”Det er beklageligt, at Danmarks nye videnskabsminister er kreationist, skrev religionshistorikeren ved Syddansk Universitet, Mikael Rothstein i Politiken. »Det er uacceptabelt , at han har et job, hvor han skal være øverste chef for forskning og videnskab i vores land, når han repræsenterer synspunkter, der står i et grelt modsætningsforhold til forskningen og videnskaben«, mente Rothstein.
Det synspunkt deler Jens-André Herbener, der ligeledes er religionshistoriker:
»Man kan lige så godt sætte en kreationist til at være videnskabsminister, som man kan sætte en pyroman til at være chef for en brandstation. Visse ting udelukker hinanden«, skrev han i Politiken.

I et land, der bryster sig af frisind og ytringsfrihed, grænser de kritiske røster imod ministeren til det chokerende. Ironisk nok har den nye regering samtidig indskrevet i regeringsgrundlaget, at Danmark er et kristent land. Derfor burde det heller ikke være noget problem, at vi har fået en videnskabsminister, der lægger sin kristne tro til grund for sit syn på verden og hvordan den er blevet til. Men spørgsmålet er, om regeringsgrundlagets stadfæstelse af Danmark som et kristent land kan komme ministeren til hjælp. For hvis Danmark virkelig var et kristent land, ville kritikken vel ikke hagle ned over ministeren? Spørgsmålet er, om ikke referencen til kristendommen i regeringsgrundlaget indtil videre fungerer mest som en kulturel identitetsmarkør i forhold til islam, og som ikke har så meget at gøre med den form for tro, som Esben Lunde Larsen har lagt frem? Det vil tiden vise.

Det er modigt og forbilledligt af den nye videnskabsminister at fortælle åbent om sine tro til trods for kritikken. Det er med til at berige vores kultur, at personer, der er ved magten, viser en ny vej, og at der er andre tilgange til at forstå verden end den ateistiske.