Venstre sidebanner eksempel

Vi skal handle klogere end vi gør

Af Elisabeth Albinus Glenthøj  Teolog og familieterapeut, Samsø
Af Elisabeth Albinus Glenthøj
Teolog og familieterapeut, Samsø

Hvor langt flittigere og hvor langt mere kreative burde vi ikke være med det, som er os betroet, synes Jesus at sige til os. Men selvom det er alvorlige ord, så er byrden let.

”Denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør”. Med disse ord bebrejder Jesus sine disciple og dermed os.

Vi, som er på vej mod de evige boliger og har evige værdier, hvor langt flittigere og hvor langt mere kreative burde vi ikke være med det, som er os betroet!
Hvor hårdt arbejdede Jesus ikke selv! Og han sagde, at en tjener ikke skal forvente, at det går ham anderledes end hans Herre.
Det er alvorlige ord, og det er ord, som nok kan trykke ned og gøre modløs. Hvis ikke lige det var fordi, Jesu åg er gavnligt, og hans byrde er let! Det vender vi tilbage til.

De evige boliger

De evige boliger. Det er horisonten og målet i dagens evangelium. Den uærlige godsforvalter, eller direktør, kunne vi sige, gjorde alt, hvad der stod i hans magt, for at redde sit skind og skaffe sig venner, der kunne tage imod ham i deres jordiske boliger, når han var fyret.
Til sit bedrageri, mens han var i job, føjede han endnu mere snyd, da han sørgede for, at hans overordnedes skyldnere fik deres gæld betragteligt nedskrevet. Han var yderst flittig og kreativ. Og det er dette, han roses for af Jesus i dagens evangelium.
Hans adfærd skal vi bruge som et spejl til at betragte os selv: Er vi ligeså kreative og flittige, når det gælder om at forvalte det, som er betroet os, som er lysets børn? Nej, siger Jesus, det er vi ikke, men det opfordres vi til at være.

Lyset er Jesus

Lyset er Jesus Kristus, ham tilhører vi. Vores redning er, at vi må være bolig for ham, mens vi er på vej mod de evige boliger, som Jesus gør parat til os. Han har ikke ladt os alene her på jorden, men lovet at tage bolig i vores hjerter.
Det er vores redning, og fordi han bærer os, er hans bud ikke byrdefulde. Når han bor i os, kan han regere os og gøre os kreative ved sin Ånd. Så kan han fylde os med glæde og kærlighed. Så kan han give os det rette perspektiv på vores liv: at alt det, vi ejer og har, kun giver mening, når det deles med andre og i sidste ende tjener til evigt fællesskab i de evige boliger.
Vi har brug for Helligånden
Kun Helligånden kan sætte os fri til at leve i forening med Kristus. Vi trænger alle til dagligt at få brudt den magnetisme, som tynger os til jorden og det, der hører jorden til: ære, magt, ejendom. Alt det, vi ikke kan tage med os herfra, og som kun bestyrker os i at sige: mig, mig, mig. Alt det, som er goldt, koldt og uden fællesskab.
Helligånden skaber fællesskab. Hvor han kommer til, skabes liv og glade dage, der hvor Jesus er i centrum og tilbedes som Herre. Af hans nåde frelses vi. Vi er købt med hans blod og dermed indføjet i kærlighedens fællesskab med alle troende.

- Denne verdens børn behandler folk af deres egen slags med større skarpsindighed, end lysets børn gør, udfordrer Jesus os.
– Denne verdens børn behandler folk af deres egen slags med større skarpsindighed, end lysets børn gør, udfordrer Jesus os.
Freden kommer ved at søge Kristus

Når vi til stadighed sættes fri fra at være indkapslede i os selv og styrkes til at kende vores værdi som Guds elskede børn, så kan vi også fornyes til at leve det nye liv, hvor kærlighedens kreativitet præger os, og vi med glæde giver af det, som er betroet os.
Hvad enten det er penge eller tid. Alt hvad vi har, har vi fået givet, og det tilhører Herren. Han vil holde regnskab med os.
Samtidig lader han nåde gå for ret, fordi han er vores retfærdighed, og vi frelses ved troen alene. Dette er en spænding, vi skal leve med. For sådan læser vi i evangelierne.
Freden midt i denne spænding findes alene ved at søge ind til Kristus og bede ham bestyrke den enhed, som vi har fået med ham i dåben.
Til stadighed kan vi som grene på Vintræet modtage Helligåndens kraft til at leve vores liv.

Søndagens tekst: Lukas 16:1-9

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Om måden at bruge penge på
Jesus fortalte nu følgende historie til disciplene: »En rig godsejer havde ansat en forvalter til at bestyre sit gods. Nogen tid efter blev han underrettet om, at forvalteren var uærlig og brugte løs af hans penge. 2Derfor kaldte han ham ind til sig. ‘Hvad er det, jeg hører om dig?’ sagde han. ‘Nu skal du afslutte alle dine regnskaber, og så bliver du fyret!’
3‘Hvad skal jeg dog gøre?’ tænkte forvalteren. ‘Nu mister jeg mit job. Jeg kan ikke klare hårdt fysisk arbejde, og jeg vil ikke være bekendt at gå rundt og tigge. 4Vent lidt! Nu har jeg det! Jeg må sørge for at have nogle venner, som kan hjælpe mig, når jeg ikke har flere penge.’
5Derfor tilkaldte han en efter en alle de folk, der stod i gæld til godsejeren. ‘Hvor meget skylder du?’ spurgte han den første.
6‘100 tønder olivenolie.’
‘Godt, her er gældsbeviset. Sæt dig straks ned og ret det til 50.’
7‘Og du,’ spurgte han den næste, ‘hvor meget skylder du?’
‘100 tønder hvede.’
‘Okay, skriv 80 i stedet for.’
8Da godsejeren hørte, hvad hans uærlige forvalter havde fundet på, roste han ham for hans klarhjernede initiativ.«
Jesus fortsatte: »Denne verdens børn behandler folk af deres egen slags med større skarpsindighed, end lysets børn gør. 9Og jeg siger til jer: Pas på, hvordan I bruger denne verdens materielle værdier. Brug dem til at skaffe jer venner og vinde dem for Guds rige. Når penge ikke længere har gyldighed, så vil disse venner tage imod jer i de evige boliger.«