Øget forfølgelse af kristne i Tanzania
Krav om registrering af kristne og kirker i Tanzania vækker international bekymring.
Regeringen i Tanzania har ifølge Åbne Døre gradvis øget sin forfølgelse af kristne.
Worthy Christian News skriver den 14. maj i år, at tre pastorer fra den tanzanianske ø Mafia Island blev indkaldt til registreringskontoret. Rapporten citerer Barnabas Aid, som siger:
”Pastorerne blev indkaldt til registreringskontoret med navnene på deres menigheder, fødselsattesterne og kirkens registreringsnummer”.
Baggrunden skal være påstande om, at kirken influerer folk til den kommende folkeafstemningen om forslag til en ny grundlov.
– Regeringen i Tanzania har arbejdet med grundlovsforslaget, men undlod at holde folkeafstemningen som planlagt. Grundlovsskitsen indeholder en bestemmelse, som introducerer Kadhi (Sharia)-domstole over hele landet, siger en forfølgelses-analytiker ved navn Ashgarie, som arbejder i World Watch Research. Han fortsætter:
– Kristne har påstået, at en sådan bestemmelse uden tvivl ville skabe en situation på linje med det, som har været tilfældet på Zanzibar i mange år.
På Zanzibar skal mange kristne, også udlændinge, være blevet angrebet, efterhånden som Sharia-lovene er blevet indført, skriver KPK.