Svigter Folkekirken de homoseksuelle?

I den forgangne weekend var hovedstaden igen vært for Copenhagen Pride, den store årlige festival for homoseksualitet.

Der blev svinget gevaldigt med regnbueflaget, som er tegn på mangfoldighed. Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen besøgte Copenhagen Pride for at støtte den medmenneskelige tanke om, at der skal være plads til alle:
”Det er fantastisk, at vi bor i et samfund, hvor mindretal kan træde frem og blive accepteret som dem, de er”, udtalte biskoppen.
Gid han ville sige det samme til forsvar for det mindretal af troende, som mener, at homoseksualitet er unaturligt, og at ægteskab mellem to af samme køn er forkert. De lægges for had af regnbuefolket og deres tilhængere, hvis tolerance har vist sig at være yderst selektiv. Troende, som ikke følger mainstream, får ikke samme bevågenhed som andre mindretal i Danmark. Deres eneste mulighed for beskyttelse er at tie stille. Det er skandaløst, at den officielle kirke i Danmark er bannerfører for en humanisme af anti-kristen tilsnit og dermed svigter mindretallet i sin egen flok.

Men spørgsmålet er, om ikke kirken svigter de homoseksuelle allermest?
Selvom det er forbudt at sige højt, så er der stadigt en del af den psykologisk videnskabelige forskning, der ikke kan finde bevis for, at homoseksualitet er medfødt, men i stedet hælder til den teori, at det er et følelsesmæssigt traume, som manifesterer sig i seksualiteten.

En helt ny undersøgelse peger også i den retning. Den viser, at der er langt større mistrivsel blandt homoseksuelle end resten af befolkningen. Der er tre gange så mange selvmordsforsøg blandt homoseksuelle som i den øvrige befolkning.

Bag ideologien om, at homoseksualitet er naturlig, tegner disse tal en helt anden virkelighed. Indtil videre har det været samfundet, som har måttet bære skylden for, at homoseksuelle har det svært. Men kan det være, at problemet ligger begravet i dem selv, og at nok så mange frihedsrettigheder ikke kan løse det?

Kirken burde hjælpe disse mennesker til en dybere forståelse af sig selv, så de er frie til at tage et ægte valg, i stedet for at presse dem ind i en falsk humanisme, der tydeligvis ikke gavner menneskers trivsel.